Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N’orge under Foreningen nu-d Danmark 1537 1814
149
dan Maade i Besiddelse af et af de største Jordegodser, som
nogen Privatmand har eiet i Norge.1 — Men saavel dette som de
fleste øvrige af de ved Salget af Kronens Eiendomme opstaaede
Proprietærgodser adsplittedes næsten ligesaa hurtigt, som de var
samlede, og den samme Skjæbne havde ogsaa Størsteparten af
Adelsgodset efter Suverænitetens Indførelse, ikke blot de under
Sædegaardene liggende Eiendomme, men tildels ogsaa
Sædegaar-dene selv i Løbet af det attende Aarhundrede bortsolgtes og kom
i Bønders Eie, hvorved de, som ovenfor omtalt, tabte sine
Privilegier. Suverænitetens Indførelse er saaledes at betragte som et
Vendepunkt i Hensyn til Jordeiendommenes Fordeling; de
store Masser af Jordegods, som tilforn havde været samlede paa
enkelte Hænder: — Kronen, Adelen eller andre Proprietærer, —
begyndte nu at adsplittes, Bygselgodset at formindskes og
Antallet af dem, som brugte Eiendomsjord, blev endnu inden
Begyndelsen af det attende Aarhundrede den langt overveiende Flerhed
af Landets Jordbrugere, medens det omvendte Forhold tilforn
havde fundet Sted.
Hvad der fornemmelig bidrog til at fremskynde denne
Udvikling, var de føromtalte Indskrænkninger, som efterhaanden
skete i Jorddrotternes Bet til at gjøre sit Bygselsgods saa nyttigt
som muligt. Vi har seet, at Lovgivningen ikke blot sørgede for
at afhjælpe de Misbrug, som tilforn fandt Sted med vilkaarlig
Forandring og Overtrædelse af Bygselkontrakten, men ogsaa
indlod sig paa at bestemme dennes Indhold, hvorved det blev
Jorddrotten forment at nyde de Fordele af sit Bygselgods, som han
ved privat Overenskomst og uden at forurette nogen vilde have
kunnet opnaa. Med Hensyn til den aarlige Afgift eller
Landskylden er det saaledes baade i Christian den Fjerdes og Christian
den Femtes Love fastsat, at den skulde udredes «som af gammel
Tid været haver», det vil altsaa sige efter det Værd, som
Jordegodset havde paa en Tid, der endog ligger langt forud for
Begyndelsen af det syttende Aarhundrede, da som bekjendt Christian
den Fjerdes Lov udkom (1604). Naar man nu betænker, hvor
meget Jordegodset siden steg i Pris, — ofte i en Tid af hundrede
Aar til det fem- og seksdobbelte og derover, — er det indlysende,
at den Landskyld, som en Jorddrot i det attende Aarhundrede
var berettiget til at oppebære af sin Gaard, ikke paa langt nær
kunde være nogen fyldestgjørende Rente af den Kapital, som
Gaarden efter de daværende Eiendomspriser repræsenterede, og
som Bevis herfor vil det være tilstrækkeligt at anføre, at der af
Gaarde, der stod i en Pris af indtil 3000 Bdr., stundom kun er-
1 «Vi have til en og anden afstaaet hele Amter og anseelige store Parter af
Jordegods,» hedder det i et Kongebrev af 1664.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
