Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N’orge under Foreningen nu-d Danmark 1537 1814
151
nes Bekostning endog langt over, hvad der kunde ansees nødvendigt
og billigt. Besiddelsen af Bygselgods blev derved mere og mere
ufordelagtigt, medens Salget deraf paa Grund af Eiendommenes
Stigen i Pris frembød altid større og større Fordele, og den
naturlige Følge heraf var, at Bygselgodset aftog og udstykkedes
mellem mange Eiere, der selv brugte, hvad de besad. —
Beskatningen virkede til det samme Maal. Vi har i det foregaaende
berørt, at der i de ældre Skattebreve, foruden den almindelige,
saakaldte Leilændingsskat, der udrededes af enhver Gaard, uden
Hensyn til, om den brugtes af Eieren eller en Leilænding,
paa-lagdes Eierne af Bygselsgods en særegen Afgift, som i
Almindelighed var Fjerdeparten, men stundom ogsaa Halvparten eller endog
Totredieparter af Landskylden eller den aarlige Indkomst, som de
oppebar. I de senere Skattebreve blev denne saakaldte Odelsskat
i Regelen paabudt saaledes, at der af hvert Skippund Tunge,
som en Jorddrot oppebar Landskyld af, gaves IV2 Rdr., hvortil
kom Rostjenesteskatten, som efter Fr. af 22 April 1682 udrededes
med 16 Skill, af hver Tønde Hartkorn eller 32 Skill, af hvert
Skippund Tunge. Da Lovgivningen saa sterkt havde beklippet
de jorddrotlige Indtægter, maa disse Byrder have været meget
følelige og bidraget virksomt til at formindske de store
Proprietærgodser.
At Jorddrottens Frihed til at drage den størst mulige Nytte
af sit Bygselgods var meget indskrænket, og at hans Indtægter
blev høit beskattede, var et allerede længe før Suverænitetens
Indførelse, hvorvel ikke i samme Udstrækning som senere,
eksisterende Forhold, og maa saaledes allerede dengang have øvet
en lignende Indflydelse med Hensyn til Jordeiendommenes
Fordeling. Denne Indflydelse var imidlertid indskrænket til, hvad
Odelsbønder eller andre uprivilegerede Jorddrotter kunde eie af
Bygselgods, hvilket var den mindste Del. Kronens og Kirkens
Gods derimod — tilsammen næsten det halve Land — var en
ubevægelig Masse, som først Enevoldskongerne kunde tiltage sig
Magt at røre ved, og de adelige Jorddrotter, skjønt ingenlunde
fritagne for de Indskrænkninger, som Lovgivningen havde
paalagt til Gunst for Leilændingsklassen, holdt dog i Regelen fast
ved sine Eiendomme, saalænge de var i Besiddelse af Privilegier,
som holdt dem nogenlunde skadesløse, og turde gjøre sig Haab
om endnu flere. Først da Kronens og endel af Kirkens Jordegods
ved de under Frederik den Tredie, Christian den Femte og
Frederik den Fjerde foretagne Salg var kommen i Cirkulation og
de adelige Privilegier efter Suverænitetens Indførelse
indskrænkedes eller ophævedes, kunde de oven omtalte Forholde faa en
iøinefaldende Indflydelse paa Jordeiendommenes Fordeling. Der-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
