Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N’orge under Foreningen nu-d Danmark 1537 1814
157
antages at være unddraget Tiendeafgift — altsaa 9000 Tdr., saa
bliver dog derefter den gjennemsnitlige Kornproduktion af
Akershus Len kun 270 000 Tdr. For nærværende Tid kommer meget
over det halve af Landets Kornavling paa hine Distrikter [nemlig
efter de statist. Tabell, for 1855 2 000000 af 3 800 000 Tdr.], og
saaledes kunde man slutte, at Landet paa hin Tid neppe har
produceret over 500 000 Tdr. Men herved maa tages i Betragtning, at
Agerbruget er gaaet hurtigere fremad i Akershus end i de øvrige
Stifter, hvor det har flere Vanskeligheder at kjæmpe imod, og at
saaledes Forholdet dengang har været noget anderledes end nu.
Det kan imidlertid ansees som sikkert, at Norges Kornproduktion
i Begyndelsen af det syttende Aarhundrede ikke har oversteget
en 6 å 700 000 Tdr., og det bestyrkes end yderligere ved de
ovenfor meddelte Opgaver over Udsædens Størrelse, hvoraf det
fremgaar, at flere af Norges bedste Kornbygder endnu ved
Suverænitetens Indførelse neppe frembragte en Sjettepart af, hvad de nu
frembringer. Spørgsmaalet bliver dernæst, hvor stor Norges
Kornavling var ved Slutningen af den her omhandlede Periode.
Thaarup i sin Statistik 2den Del (1813) og Pram i Skand. Lit.
Selsk. Skr. 1811 anslaar den til 2 600 000 Tdr. At dette er meget
for høit beregnet, ser man straks, da det endog overstiger, hvad
Landet antages at have avlet i 1835. Som bekjendt var imidlertid
Fremgangen fra 1800—1835 ikke stor, og man kan derfor trygt
ansætte Norges gjennemsnitlige Kornavling i Slutningen af forrige
og Begyndelsen af dette Aarhundrede til henved 2 Millioner
Tønder.
Agerbruget stod vistnok dengang endnu paa et meget lavt
Standpunkt. Det nød liden eller ingen Opmuntring fra
Regjeringens Side, som i sine Bestræbelser for at ophjælpe Monarkiets
Velstand som oftest lod sig vildlede af det umodneste
Projekt-mageri, og de patriotiske Selskaber, hvis Maal var at virke for
Landhusholdningens Forbedring, begyndte først mod Slutningen
af denne Periode sin gavnlige Virksomhed. Det havde at kjæmpe
med mange Hindringer foruden dem, som en ublid Natur lagde
iveien. Odelsretten nævnes som en af de værste blandt disse.
Der blev i forrige Aarhundrede gjentagne Gange arbeidet paa at
faa den ganske afskaffet, men det opgaves af Frygt for at vække
Bøndernes Uvilje, og, skjønt den forlængst havde ophørt at være
det uvurderlige Værn om Folkefriheden og Bondens Selveiendom,
som den engang var, kan man dog ikke beklage dette, af Hensyn
til den store Betydning, som den endnu havde i national
Henseende. Mindre Skaansel fortjente Jordfællesskabet, hvorunder
navnlig det Vestenfjeldske led; desuagtet gjordes der intet Skridt
for at faa det ophævet i Norge, men vel i Danmark. En anden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
