- Project Runeberg -  J. E. Sars Samlede Værker / Tredje bind. Historiske og politiske Afhandlinger /
158

(1911-1912) [MARC] [MARC] Author: Ernst Sars
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

158 % Historiske og politiske Afhandlinger

Hindring for Agerbrugets Fremme, hvorover der i forrige
Aarhundrede som tildels endnu hyppigt klagedes, var Bondens
Fordomme mod alt nyt og Utilbøielighed til at gaa ind paa enhver,
om end noksaa gavnlig Reform. Denne havde igjen væsentlig
sin Grund i Mangel paa Oplysning, og vi har allerede seet, hvor
lidet Begjeringen brød sig om at fremme den norske Almues
Oplysning. Tienden, som paa de fleste Steder lige indtil Midten af
forrige Aarhundrede udrededes efter Avlingens Størrelse, blev
derved en af de skadeligste Byrder paa Landmanden, da den
forøgedes i samme Forhold, som han forbedrede og udvidede sin
Eiendom. Den raske Udvikling af andre Næringsveie, af Handel,
Søfart, Bergverksdrift og Skogbrug, som fandt Sted i det syttende
og attende Aarhundrede, maatte ogsaa bidrage til at hindre
Jorddyrkningens Fremme, og navnlig gjælder dette for det
søndenfjeldske Norges Vedkommende om Skogbruget, som ernærede en
stor Del af Befolkningen og bragte den til at forsømme enhver
anden Bedrift. At Agerbruget ikke destomindre kunde gjøre saa
store Fremskridt, som vi har seet, at det ikke blot formaaede at
holde Stand med Befolkningens Stigen, men endog vinde et
betydeligt Forsprang for samme, deri viser sig de gavnlige Følger
af, at Landboforholdene udviklede sig paa en saadan Maade, som
i det foregaaende er skildret, at Leilændingens Rettigheder blev
udvidede og sikrede, og at det meste Bygselgods gik over i
Selveieres Hænder. Det heldbringende ved denne sidste Forandring
kom sterkest og paa den mest iøinefaldende Maade tilsyne.
Eien-domme, som havde været vanrygtede og staaet i liden Pris,
saalænge de laa under Kronen, Kirken eller adelige Sædegaarde,
forbedredes hurtig og steg i Værd, efter at være blevne Seiveiergods;
de Bygdelag, i hvilke Leilændingsvæsenet vedblev at være meget
udbredt, gjorde derfor ogsaa forholdsvis kun liden Fremgang
mod dem, i hvilke Odelsgodset var det forherskende. Og hvor
stor er ikke Modsætningen, naar man sammenligner Norge med
Danmark!

I det sidstnævnte Land vedblev Bonden indtil Slutningen af
forrige Aarhundrede at være en ufri Træl, der stod udenfor Loven
og Samfundets Beskyttelse. Frederik den Fjerde ophævede vel i
1702 Vornedskabet, men i dets Sted blev indført det militære
Stavnsbaand, som kun i Navnet var forskjelligt, og som udstrakte
sig over Danmarks hele Bondestand, medens dog Jyllands og
Fyens havde været undtagne fra Vornedskabet. Ved de i
Anledning af Landmilitien under Fredrik den Fjerde, Christian den
Sjette og Frederik den Femte udgivne Forordninger fik
Proprietæren en Magt over sine Bønder, som i ingen Henseende stod
tilbage for den, en Adelsmand før Suverænitetens Indførelse var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:44:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jesarssam/3/0160.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free