Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N’orge under Foreningen nu-d Danmark 1537 1814
159
i Besiddelse af, og som blev endnu mere misbrugt. Frie
Leiekontrakter mellem Jorddrot og Bonde var ingensteds kjendte;
denne sidste turde ikke forlade Godset, hvorpaa han var født,
maatte antage, hvilken øde og vanrygtet Gaard hans Herre vilde
sætte ham til, behandledes som en Eiendom, der ingen
Rettigheder havde, og regnedes ved Kjøb og Salg blandt Godsets
Besætning som andet Kvæg. Af Selveiere var der i forrige
Aarhundrede saagodtsom ingen tilbage. De under forskjellige Konger
foretagne Salg af Krongodset ledede kun til en Forøgelse af de
privilegerede Herregaarde og derved tillige af det paa
Bondestanden hvilende Hoveri, som blev mere trykkende, end det
nogensinde havde været. — De uundgaaelige Følger heraf var, at
Landet liden eller ingen Fremgang gjorde i Hensyn til Velstand
og Velvære. Forgjæves bestræbte Regjeringen sig for efter hin
Tids Mode ved allehaande kunstige Midler at skabe nye
Næringsveie og kalde Handelen til Liv. Landets naturlige
Velstandskilder: Agerbrug og Kvægavl, llød kun sparsomt, saalænge ikke
Landboforholdene undergik en total Reform. I mindre gode
Aaringer kunde det frugtbare Danmark endnu efter Midten af
det forrige Aarhundrede ikke brødføde sig selv, og selv i de
bedste ikke frembringe saameget Korn, at det kunde forsyne det
søndenfjeldske Norge med de fornødne Brødsorter.1 Agerbruget
havde saaledes siden Suverænitetens Indførelse gjort liden eller
ingen Fremgang.2 Kun Proprietærernes Hovedgaarde bleve
nogenlunde veldyrkede; men til Gjengjæld var det øvrige Land i den
usleste Forfatning. Bonden, som sent og tidlig blev drevet til
Hoveri paa Herregaarden, beholdt hverken Tid eller Kraft
tilovers til at dyrke sin egen Jord; det Tyranni og den Tvang,
hvorunder han levede, gjorde ham saa ligegyldig, at han ofte endog
af Ridefogden maatte drives til at saa og pløie i rette Tid. De
fleste Bøndergaarde var paa Grund heraf saa vanrygtede, at de
ikke paa langt nær avlede det fornødne til sine Beboeres
Underholdning. Om nogen Velstand eller Formue kunde det saaledes
ikke være Tale blandt Danmarks Bønder; saafremt nogen enkelt
1 Martfeldt, Kornhandelsplan.
2 Danmarks Udførsel af Kornvarer under Frederik den Fjerdes Regjering
opgives at have udgjort omtrent 200000 Tdr. aarlig (Nathanson, Danm.
Statshus-holdn. 2den Udgave Pag. 595). Før Suverænitetens Indførelse var den neppe
mindre, skjønt Befolkningen da var større : Arnt Berntsen anslaar den til «nogle
mange tusinde Læster aarlig». [Naar Hammerich i sine Statist. Bidrag i Hist.
Tidsskr. II. Række II. Bind, efter Budgettet for 1662, opgiver Danmarks
Kornavling paa denne Tid til 600000 Tdr., da er dette naturligvis en Misforstaaelse.
I Budgettet tales der om Tdr. Hartkorn, hvoraf Danmark antages at have havt
600000.] At Kornudførselen ikke steg synderlig i det attende Aarhundrede, kan
sees hos Nathanson. Olufsen [i «Oversigt over Nationalindustrien i Danmark»]
siger: «Det er meget at betvivle, at Agerbrugets Produkt har været større i 1760
end i 1720.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
