Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N’orge under Foreningen nu-d Danmark 1537 1814
161
ved de eksempelløst høie Skatter, som blev den afkrævet.1 Men
det er tillige aabenbart, at den havde langt mindre Vanskelighed
ved at udrede dem, end Bondestanden i Danmark havde ved at
udrede sine Skatter, skjønt disse var forholdsvis mindre tunge.
De skrækkelige Følger, som Regjeringens Skattesystem havde for
Danmark, merker man faa eller ingen Spor af i Norge.
Befolkningen i det sidstnævnte Land vedblev at vokse,2 medens Danmark
affolkedes, Eiendomspriserne vedblev at hæve sig, paa samme Tid
som de i Danmark sank dybere og dybere. Det var vel ikke
uden Eksempel ogsaa i Norge i denne Periode, at
Jordeiendommene blev lagte øde, fordi det paa Grund af de høie Skatter
ikke kunde lønne sig at drive dem, og fordi Beboerne ikke
formaaede at udrede, hvad der var dem paalagt. Men det hørte dog
til de sjeldnere Tilfælde,3 ligesom det ogsaa kun undtagelsesvis
skete, at Kronen nødtes til at modtage Jordegods for resterende
Skatter. Og paa samme Tid vidner de under Frederik den Tredie
og Christian den Femte foretagne Salg af Krongodset, hvoraf en
stor Del rundt omkring i hele Landet kjøbtes og betaltes med
rede Penge af Bønder,4 fordetmeste tilhørende
Leilændingsklas-sen, som dog maa antages at have været den mindst formuende
Del af Folket, samt de til enkelte Tider udskrevne Pengelaan til
Kronen, hvori ogsaa Bønder deltog med tildels ikke ubetydelige
Summer,5 om en Velstand, hvortil der ikke fandtes og ikke kunde
findes Sidestykke hos den danske Bondestand. — I det
attende Aarhundrede steg Norges Folkemængde efterhaanden til
næsten det dobbelte af, hvad den havde været ved Suverænitetens
1 S. t. Eks. Gyldenløves Forslag til Lettelser for den norske Almue af 1693.
Norske Samll. I. 549 ff.
2 Norges Folkemængde udgjorde, som ovenfor anført, ved Suverænitetens
Indførelse omtr. 450000 M. I 1734 anslaaes den til omtr. 600000. S. Aschehougs
Afhandl, i Langes Tidsskr. II. 398.
3 I Jordebøger fra denne Periode over Kronens og Kirkens Jordegods findes
det ved enkelte Gaarde bemerket, at de var forladte af sine Beboere og havde
staaet øde i kortere eller længere Tid. Adelsmanden Tønne Hvitfeldt [til
Thron-stad paa Hurum] skrev i 1671 til Statholderen: «Udi blandt det ringe Gods jeg
haver, ligger mig en 8 Gaarde øde, som jeg selv maa skatte af, siden jeg ikke
kan faa dem besatte, der jeg dog tvende Gange til Thinge det haver udbødet at
henfæste foruden nogen Stedsmaalspenge.» [Statholderskabets Archiv i Rigsarch.]
Af Lensregnskaberne fra denne Periode sees ogsaa, at Tilstanden mangesteds var
meget maadelig, og at Skatterne trykkede haardt. Mange Gaarde blev førte til
Afkortning, da deres Beboere var ganske forarmede, enkelte stod øde. Saaledes
efter Begnskabet for Tønsberglen [hvor dog Tilstanden rimeligvis var slettere end
i de fleste øvrige Dele af Landet], 1658—59 i Slagen Skibrede 39 forarmede Gaarde,
hvoraf 1 stod øde; i Sanden Skibrede 18, hvoraf 3 stod øde; i Arndal 10, i Nøtterø
11 etc.
4 Skjøder over det under Frederik III og Christian V bortsolgte norske
Krongods i Bigsarch.
5 Efter et Kongebrev af 1630 (’N,. Tegn.) havde nogle Bønder af Lesje
Preste-gjæld forstrakt Kronen med 1259 Lod Sølv eller 629’/2 Bdr. Spec., ligesaa efter et
Kongebrev af 1649 nogle Bønder af Nordfjord 2017 Lod Sølv eller 1008 Bdr. etc.
11 — Sars: Samlede Verker. III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
