Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162
% Historiske og politiske Afhandlinger
Indførelse. Næringsveienes Udvikling, Handelens og Søfartens
Opkomst, den større Retssikkerhed, Lovgivningens og
Administrationens Forbedring, Bygselgodsets Overgang til Selveiergods og
endelig den store Frihed i Jordeiendommenes Udstykning, som
blev bevilget ved Frr. af 18 December 1764 og 14 April 1769, satte
Landet istand til ikke blot at føde denne større Folkemængde,
men til at føde den ulige bedre, end Tilfældet havde været med
den neppe halvt saa store Befolkning før Enevoldsregjeringens
Oprettelse. Det er nemlig udenfor al Tvivl, at Almuens Velstand
og Velvære, trods enkelte uheldige Perioder, var gjennem hele det
forrige Aarhundrede i de fleste Egne af Landet [navnlig det [-Søndenfjeldske]-] {+Søn-
denfjeldske]+} i en stadig Fremadskriden. Man støder vel ikke
sjelden paa Klager, hvorunder man skulde slutte, at det modsatte
var Tilfælde, at Pengemangelen blev mere og mere følelig blandt
Bønderne og deres Kaar mere og mere knappe. Men disse
Klager fortjener vel neppe mere end dem, man endnu den Dag i
Dag hører, nogen synderlig Tiltro. Amtmand Sommerfeldt (i
«Efterretninger angaaende Christians Amt», Topographisk Journal
4de Bind A. 1795) søger en af Hovedgrundene til den af ham som
en utvivlsom Kjendsgjerning opstillede Aftagelse i Velstand i
Jordeiendommenes altfor store Udstykning som Følge af de oven
nævnte Forordninger, og dadler Regjeringens Bestræbelser for at
befordre Landets «Peupleren», — hvilket i sidste Halvdel af
forrige Aarhundrede var blevet en Yndlingsidé hos de styrende og
skrivende Politikere, og for hvilket Ønsket om at skaffe flere
Soldater tilveie af det i saa Henseende allerede saa haardt medtagne
Land udentvivl væsentlig laa til Grund, — blandt andet ved
Paa-budet om dobbelte Skatter af Underbrug og ved den mod
Slutningen af Aarhundredet for offentlig Regning foretagne Optagelse
af nye Rydningspladser i Almindingerne. Men saa skadelige eller
unyttige disse Foranstaltninger var, saa gavnligt var det paa den
anden Side, at Regjeringen søgte at befordre Jordeiendommenes
Udstykning. Det modsatte Princip var i lang Tid bleven gjort
gjældende. Forordningen af 24 Oktober 1634 forbød at bygsle
nogen Jordepart til flere end én Leilænding, medmindre den var
af et Skippund Tunges Størrelse, og denne Bestemmelse
gjen-toges i Christian den Fjerdes Reces 3 Bog Cap. 6 og i Chr. V.s
Lovb. 3—14—5. Aasædesretten var paa samme Tid til Hinder for
Selveiergodsets frie Udstykning. Ved en Rentekammerskrivelse
af 1752 var det endog bleven erklæret for utilladeligt ved Salg
eller i andre Maader at skille nogen Gaard ved en Part af sin
Grund, naar det var at befrygte, at den øvrige Del af Jorden ikke
kunde tilbørligen vedligeholdes. I nogen Grad fandt vel
desuagtet Udstykning Sted ogsaa i det syttende og første Halvdel af det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
