Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N’orge under Foreningen nu-d Danmark 1537 1814
163
attende Aarhundrede, men langtfra saameget som senere, og dette
var til Skade for Landets Opkomst. Suhm siger i sin Afhandling
om Norges Økonomi (Samll. Skr. 6 Bind): «Det er en
unægtelig Sandhed, at mange Gaarde, jeg siger ej alle, have saa megen
og saa god Jord, at de i Steden for een Familie gjerne kunde føde
tvende, ja undertiden fem og seks.» Han foreslog derfor som det
første Befordringsmiddel for Agerdyrkningen i Norge Gaardenes
Deling, idet han antog, at de smaa Jordlodder vilde blive
saameget bedre dyrkede end de store, og den senere Tids
Erfaringer har stadfæstet denne Anskuelse.1 — Skjønt Landets Tilstand
i Tidsrummet før Suverænitetens Indførelse maa antages at have
været temmelig maadelig, da Næringsveiene kun var lidet
udviklede, ser man dog, at der ogsaa i denne Periode har fundets
vel-staaende, ja endog rige Bønder i Norge. Peder Claussøn omtaler
i sin Norges Beskrivelse, at der i Thelemarken gaves dem, som
eiede en seks til syv Hundrede Daler, hvilket var en for hine
Tider meget betydelig Sum. I Skattemandtallene fra Begyndelsen
af det syttende Aarhundrede findes opført enkelte Odelsbønder,
som eiede mere Jordegods end mangen en Adelsmand i Danmark,
og som udredede i aarlig Skat en 30—40 Daler.2 Men den
overveiende Del af Folket, Leilændingsklassen, hvis Stilling
Lovgivningen endnu ikke havde tilstrækkelig beskyttet, og som
udsugedes af Lensmænd og Proprietærer, maa antages at have levet i
meget trange Kaar, hvorvel bedre end Fæstebondens i Danmark,
og dette bekræftes ogsaa ved alle samtidige Skildringer. Formuen
blev saaledes mere jævnt fordelt i det attende Aarhundrede;
Antallet af velstaaende Jordbrugere blev forholdsvis langt større,
medens der dog nu ikke mindre end tilforn fandtes rige
Storbønder, der dannede et Slags Aristokrati ligeoverfor de øvrige. I
Regnskaberne over den i Aaret 1789 paabudne Formueskat vil
man saaledes i de fleste Bygder af Landet finde opført Bønder
med en Formue af 10—20 000 Rdr. og derover. — Skjønt Skatterne
vedblev at være høie og stadig forøgedes, var det dog aabenbart
mindre byrdefuldt for Almuen at udrede dem i det attende
Aarhundrede, end det havde været i det syttende. Det anføres vel,
at Restanserne var store, og at de ofte maatte inddrives ved
militær Eksekution og ved Udpantninger;3 men, som det idetmindste
1 S. Schweigaard, Norges Statistik; Stampes Erklæringer o. fl.
2 Et Kongebrev af 1544 til Lensmanden over Akershus Len (N. Tegn. og
Reg.) befaler denne ved Skatteligningen særskilt at taksere de rige Bønder,
«anseendes, at de [sidde med stor og svar Ejendom unde sig og hverken holder
Hest eller Harnisk, dog at det skeer med Lempe for Oprørs Skyld».
3 Navnlig gjælder dette Ekstraskatten; men denne rammede ogsaa især de
mindst formuende og vakte en almindelig Uvilje over det hele Land, saa at man
ikke deraf kan uddrage nogen Slutning med Hensyn til Formuesforfatningen i
det hele.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
