Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
% Historiske og politiske Afhandlinger
maatte finde sig i en friere og mere udstrakt Konkurrence.1 I Oslo
og Tønsberg saavelsom i Bergen arbeidede de konsekvent og
udholdende til det samme Maal; paa begge Steder havde de en afgjort
Overlegenhed i Kapital og Handelsforbindelser, Eftergivenhed eller
aabenbart Medhold hos Begjeringen at støtte sig til, derimod kun
en svag Modstandskraft hos de norske Borgere at bekjæmpe. —
Det var fornemmelig Rostockerne, som drev Handel paa det sydlige
Norge, og det var fornemmelig siden Midten af det femtende
Aarhundrede, at der blev tilstaaet dem store og for de norske
Borgere ødelæggende Rettigheder. Christofer af Bayern gav
ved et Brev af 22 Oktober 1447 alle Bostockere, som besøgte
Norge, og navnlig Oslo og Tunsberg, Ret til at kjøbe og sælge
Gjæst med Gjæst, til at holde egen Husholdning og blive Vinteren
over, hvortil Ryernes Raad skulde skaffe dem Herberge, samt til
at handle med Rønderne i alen- og lispundevis,2 og disse
Privilegier blev af de følgende Konger, Christian I og Hans, oftere
bekræftede og udvidede, trods Borgernes Klager og det norske
Rigsraads Modforestillinger. Vintersidderne i Oslo og Tunsberg
nød Regunstigelser med Hensyn til Tolden; de var ligesom de
Kontorske fritagne for alle borgerlige Tynger; de drog ligesom
disse en Skare Haandverkere med sig, som tilintetgjorde eller
fortrængte den indenlandske Haandværksdrift. De havde ligesom
disse sine særegne Love, sine Oldermænd, sine Laug og sine
Gilder. De dannede, kort sagt, et fuldstændigt Sidestykke til
Kontoret i Rergen. Vistnok var det et Sidestykke i en meget formindsket
Maalestok. De Kontorske beherskede ved sit Monopol hele det
nordenfjeldske Norge, som havde mange og værdifulde
Eksportartikler, og som for at brødføde sig tiltrængte en stor Tilførsel
fra Udlandet. Det sydlige Norge derimod havde paa hin Tid
kun lidet at udføre og var derfor ogsaa med Hensyn til sine
Fornødenheder i langt høiere Grad henvist til, hvad det selv
formaaede at frembringe. Udentvivl har det kun været de nærmest
Søen langs Christianiafjorden liggende Bygder, hvormed der er
bleven dreven nogen Handel, idet Almuen her for Slagtekvæg,
Skindvarer, Tømmer etc. tiltuskede sig noget Mel, Malt og Øl;3
1 Om Hanseaterne i det søndenfjeldske Norge se fornemmelig Langes Bidrag
til Unionshistorien i Norsk Tidsskrift for Vidensk. og Liter. I Bind.
2 Af Lappenbergs Satorius II 434 sees, at de allerede i det fjortende
Aarhundrede tiltog sig de her opregnede Friheder; men udentvivl er først ved det
ovenfor nævnte Brev bleven dem tilstaaet som Bettigheder, hvad de indtil denne
Tid vistnok havde praktiseret, men i Strid med udtrykkelige Lovbud og derfor
neppe uanfegtet.
3 I to Klager fra de hanseatiske Kjøbmænd, den ene fra Aar 1514 over
For-høielse paa Tolden i Oslo, den anden fra Aar 1530 over Forhøielse paa Tolden i
Marstrand (begge afskrevne i Langes haandskr. Samll.) findes der Fortegnelse
over de Varer, som Tyskerne paa denne Tid udførte fra det søndenfjeldske Norge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
