Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N’orge under Foreningen nu-d Danmark 1537 1814
173
men denne ubetydelige Handel synes Vintersidderne i Oslo og
Tunsberg at have behersket ligesaa fuldkomment, som de
Kontorske beherskede de store Omsætninger i det nordenfjeldske
Norge. Der er intet, som t} der paa, at de mere end disse har
været forulempede ved fremmed Konkurrence, og hvor maadeligt
det stod til med Borgerskabet i de østlandske Bjer, efterat
Rostockerne i et halvt Aarhundrede havde været i Besiddelse af
de ovenfor omtalte Bettigheder, derom afgiver Christian den
Andens Forord til hans Privilegier for Oslo af 7 Januar 15081
tilstrækkelig Oplysning. Det heder her, at Borgermestre, Raad
og Menighed i Oslo havde klaget over, at de rostockske
Kjøbmænd havde tilrevet sig den hele Handel, saa at ingen af de
indfødte Borgere kunde faa noget tilkjøbs af Bønderne,
«hverken et eller andet ei saa godt som en Skilling, hverken for Sølv,
Guld, Kobber, Klæde, Humle eller nogen anden Kjøbmandsskab,
men finge al Tid til Gjensvar af Bønderne: ville ikke Tydskerne
have det, da skulle I faae det, men ville Tydskerne have det, da
faae I intet deraf. Desligeste gjorde Bostockerne Gaardekjøb og
andet ulovligt Kjøb; men naar nogen Bigets Tjeneste eller Tynge
lagdes paa, da vilde de intet hjælpe dertil, men sagde, de havde
intet dermed, thi de hørte hjemme i Rostock. Naar som de
havde samlet Pungen fuld, da gave de dennem dermed udaf Riget
til Rostock og andre Stæder med Rigdommen, og Armod blev
tilstede i Riget igjen». «Nogen faa Aar,» heder det videre, «førend
de tydske Kjøbmænd kom hid at seige og kjøbe med Gjest og
Bønder i Lod og Qvintin, Aaret rundt mod Norges Lov, da var
her i Oslo 5 eller 600 rige og velemnede Mænd, Norges Bige til
Hjælp, Trøst og Bistand, som nu ikke er mere end 60 eller 80
husarme fattige Mænd,» og Aarsagen hertil var ingen anden, end
at Tyskerne laa i Byen til dens store Skade og Fordærvelse. —
Disse Klager indeholder maaske nogen Overdrivelse; men de
maa dog under alle Omstændigheder betragtes som et
uimodsigeligt Vidnesbyrd om, at Oslo i Begyndelsen af det sekstende
Aarhundrede befandt sig i en saa maadelig Forfatning, at den
neppe synes at have fortjent Navn af By. Dens Befolkning
kan ikke paa langt nær have naaet et Tusinde, Handelen var
ubetydelig, og dens Fordele tilflød i saa ringe Grad Byens
indfødte Borgere, at disse maa have været ligesaa fattige, som
de var faatallige. Oslo var ikke destomindre den første blandt
alle det søndenfjeldske Norges Kjøbsteder.2 Nærmest denne i
Her opregnes foruden en Mængde forskjellige Sorter Skind- og Vildtvarer, Smør,
Talg, Tran, Spæk, Tjære, Makrel og Laks; derimod sees intet Slags Tømmer at
være opført.
1 Dipl. Norv. III. 1040 og hos Paus.
2 Se bl. a. den ovenfor citerede Skatteligning af 1546.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
