Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174
% Historiske og politiske Afhandlinger
Anseelse og Betydning synes Tunsberg at være kommen; men
ogsaa her regjerede, som ovenfor antydet, de rostockske
Vinter-siddere, og, hvad Konghelle, Oddevald, Sarpsborg og Skien
angaar, da nævnes de saa sjelden, og der er saa lidet bekjendt, som
tyder paa, at de har drevet nogen Handel, at man maa slutte, at
de endog i Sammenligning med Oslo og Tunsberg har været
uanseelige Flekker eller Fiskerleier. — Det er lidet troligt, at
Hamar, Norges eneste Landstad paa denne Tid, skulde have
befundet sig i en bedre Tilstand; snarere har den endnu mindre
end nogen af de øvrige fortjent Navn af By. Kyststrækningerne
havde den sterkeste Befolkning og de mest udviklede
Næringsveie; herfra blev der stedse drevet nogen Handel med Udlandet,
i hvilken Kjøbstæderne kunde deltage, og af hvilken de havde sin
fornemste Næring. Oplandene derimod var paa en Maade en
lukket Verden, deres Kommunikation med Kysten saa besværlig,
at vistnok kun meget lidet af deres Produkter naaede frem
saalangt, og at Tilførselen fra Udlandet var altfor ubetydelig til at
blive Gjenstand for en særegen Bynæring. I disse Egne fandt
udentvivl kun en Tuskhandel Sted mellem de forskjellige
Bygdelag, idet Fjeldbonden fra Østerdalen, Gudbrandsdalen og Valdres
for sine Skindvarer, sit Smør og sit Jern tilhandlede sig Korn og
Mel af Bønderne paa Hedemarken og Thoten. Saadanne
Omsætninger foregik vel navnlig paa det aarlige Marked, som fra
gammel Tid holdtes paa Hamar, og heraf har maaske denne Bys
Indvaanere havt nogen Fortjeneste. Men dertil og til Fiskeri samt
Haandverks- og Dagarbeide for den rige Geistlighed maa ogsaa
deres Næringer have været indskrænket. Det kan saaledes neppe
være tvivlsomt, at Hamar aldrig har været mere end en
Biskops-flekke, at den aldrig har hævet sig til nogen Betydning som
Kjøbstad, og der er flere Tegn, hvorved dette vinder Bestyrkelse.
Der kjendes intet Privilegium for Hamar: intet Dokument, som
angaar dens Handel, Rettigheder eller kommunale Forhold; man
kan af de hidtil trykte Oldbreve ikke se, om den, som de øvrige
Kjøbstæder, har havt sin Byfoged, sine Borgermestere og
Raadmænd, thi der findes ingen saadan nævnt. De fra Hamar daterede
Brevskaber er udstedte og beseglede af Oplandenes Lagmand,
som havde sit Sæde her, af Biskoppen, Kannikerne eller andre
Geistlige eller af Bønder i Omegnen; derimod forekommer ingen
nævnt, om hvem det heder, at han var Borger eller Lagrettemand
i Hamar. I et enkelt Dokument fra Slutningen af det femtende
Aarhundrede 1 nævnes fire Mænd som Lagrettemænd for Skaun
(Stange) og Hamar; hvis man kan forstaa dette Udtryk saaledes,
at de har været fælles for begge Steder, da har Hamar ikke
en-1 Dipl. Norv. II. No. 941 (8 Febr. 1488).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
