Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N’orge under Foreningen nu-d Danmark 1537 1814
175
gang besiddet den samme kommunale Selvstændighed som enhver,
selv den ubetydeligste, af de øvrige norske Kjøbstæder besad.
Endog den hyppigst forekommende Benævnelse «Biskopshamar»
synes at betegne, at Byen ingen Eksistens har havt uden som
Bisperesidens, og i Virkeligheden forsvandt den ogsaa ganske med
Biskopsstolens Nedlæggelse, ligesom den havde reist sig med dens
Oprettelse. Der er nemlig al Grund til at antage, at dengang
Svenskerne efter den almindelige Beretning skal have ødelagt
Hamar, var der intet andet at ødelægge end Kirken og den gamle
Kongsgaard, hvor nu en dansk Lensmand residerede. Idetmindste
forekommer «Byen» Hamar ingensteds nævnt i de samtidige
Beretninger om de Svenskes Herjetog i Norge under
Syvaars-krigen,1 og heller ikke fra det Tidsrum, som ligger mellem den
sidstnævnte Begivenhed og Nedlæggelsen af den oplandske
Biskops-stol er der noget Spor til, at den har eksisteret. Men herfra maa
man kunne slutte tilbage; det er ikke sandsynligt, at Oplandenes
Befolkning og Næringsveie skulde været gaaede meget tilbage i
de nærmeste forudgaaende Aarhundreder, og dersom Hamars
Eksistens i 1537 var afhængig af Biskopsstolen, har den neppe
nogensinde tilforn været synderlig bedre faren. — Af den gamle
Beskrivelse over Hamar, hvis Paalidelighed og Brugbarhed som
historisk Kildeskrift hidtil har været saagodtsom uanfegtet,2 faar
man en ganske anden Forestilling om denne Kjøbstads fordums
Herlighed og Anseelse. Det fortælles her, at den i sine
Velmagtsdage havde en Udstrækning af næsten en halv Mil, at den havde
mange Gader, tæt bebyggede og omgivne af herlige Frugthaver
og Humlegaarde, at den drev en udbredt Handel, og at den var
forsynet med alle Slags Haandverkere: «Teglbrændere,
Stenhuggere, Hattemagere, Plattenslagere, Muremestere, Kirkebyggere,
Skræddere, Skomagere, Kleinsmede, Grovsmede, Knivsmede,
Guldsmede, Skindere, Bundtmagere og mange flere Slags». Byens
1 Abaslon Pederssøn omtaler i sin Norges Beskrivelse (forfattet mellem 1567—
70) kun Bispegaardens Ødelæggelse ved Svenskerne, men nævner intet om Byen
(Norske Magaz. I. 11U) ; saaledes ogsaa Axel Gyldenstjerne i hans Beretning om
Syvaarskrigen (N. Mag. I. 165). Peder Claussøn i sin Norges Beskrivelse siger
kun, at Domkirken endnu stod ved Magt, indtil de Svenske brændte den af j
1567. I en Beretning til Kongen fra den danske Skibshøvedsmand Cort Glasenap
dateret Akershus 20 Marts 1567, heder det: «Die Schweden sind in die Hedemark
gerückt, haben daselbst den Hof Hamar erobert und eingenommen.« (Danske
Geh. Arch.). — Beskrivelsen over Hamar, der er forfattet mellem 1617 og 1624
C Thaarups Magazin II, 287), taler intet om Byens Opbrændeise ved de Svenske, og,
da der heller ikke i de svenske Beretninger (Handll. rör. Skand. Hist. XXI D.,
Girs, Tegel, Celsius) findes noget herom, synes man at kunne slutte, at den paa
hin Tid i Virkeligheden ikke har eksisteret. — Besen (Fredr. II’s Krønike S. 168)
er, saavidt vides, den første, der taler om Byens Ødelæggelse.
2 Det eneste Sted, saavidt vides, hvor der er ytret nogen Tvivl om, at dette
Skrift i et og alt skulde fortjene Tiltro, er Munch, Hist. geogr. Beskr. over Norge
i Middelalderen S. 47, hvor det heder, at det indeholder flere øiensynlige
Overdrivelser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
