Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176
% Historiske og politiske Afhandlinger
Raadstue, heder det, stod paa Torvet, og her fandtes 80
Kobberspande «stærkeligen gjorte for Ilds Skyld». Øvrigheden bestod
af Lagmanden, Byfoged, Raadmænd og Lagrettesmænd. Under
Byfogden stod tre Bysvende, som med Kobberhorn kaldte
Menigheden sammen, naar noget skulde forhandles. Byen havde sine
egne Brevdragere ; Borgerne havde sine Rodemestere, sine Bryggere
og Mostpersere, som beredede for dem deres Most og
Kirsebær-drank, «og var det en meget ringe Borger, som ikke havde
aar-ligen af sine Frugthaver en halv Læst Most og en halv Læst
Kirsebærdrank til sin egen Huses Behov at fortære, foruden hvis
Deel som de solgte Fremmede». I Begyndelsen af det fjortende
Aarhundrede under Kong Haakon Magnussøns Regjering, da
Hamar stod i sin ypperste Flor, talte den attenhundrede væragtige
Mænd. Senere gik det tilbage; men i Slutningen af det fjortende
og Begyndelsen af det femtende Aarhundrede havde den endnu
900 gerystige og væragtige Mænd, medens der fandtes 3000 voksne
Folk, som gik til Sakramente om Paasken, og i de to sidste
Biskoppers Tid var der endnu 200 Gaarde igjen og 200 Borgere, «dog»,
heder det, «største Parten Embedsmænd, foruden Qvinder og
Børn, som var vel mere end fire Gange saa mange». — Det er
aabenbart, at denne Skildring giver et Begreb om Oplandenes
økonomiske Udvikling i det fjortende og femtende Aarhundrede,
som staar i Strid med alt, hvad der iøvrigt er bekjendt, og, da
den ikke støttes ved nogensomhelst Vidnesbyrd og desuden
indeholder vitterlige Fabler eller Urimeligheder, synes der at være
fuldkommen titstrækkelig Grund til at frakjende den Brugbarhed
som historisk Kildeskrift.
Beskrivelsen over Hamar kjendtes allerede og benyttedes af
Ramus (i hans Norges Beskr.) og af Holberg (i Danm. Hist.). Den
er siden flere Gange bleven trykt, 1 og har længe været en af
Hovedkilderne, hvoraf man hentede sin Kundskab om Norges
indre Tilstand i det fjortende og femtende Aarhundrede. Den har
maattet vække en høi Forestilling om de norske Kjøbstæders
Velmagt og Anseelighed i hint Tidsrum, og man har sikkert ikke
betænkt sig paa fra denne Skildring af en Landstad, hvis
Næringsveie altid maa have været indskrænkede i Sammenligning med
de heldigst beliggende Kjøbstæder, at drage Slutninger med
Hensyn til disse, som, efter hvad der nu er bleven oplyst, maatte
erkjendes for urimelige. Ogsaa om enkelte blandt de øvrige Byer
havdes der Beretninger, hvoraf man fik en urigtig Forestilling om
deres tidligere Betydning. Peder Claussøn fortæller saaledes i sin
Norges Beskrivelse, at Stavanger i fordums Dage var meget større
1 Nemlig særskilt udg. af Chrph. Hammer 1773 og oftere; desuden trykt i
Thaarups Magazin II. og Budstikken IV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
