Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178
% Historiske og politiske Afhandlinger
at underholde dem en Herre og Konge», forsaavidt indeholder en
Sandhed, som Landet ganske vist savnede de nødvendige
Betingelser for en selvstændig Statsudvikling. Ophævelsen af
Rigsraadet vakte, som bekjendt, ingen Modstand, og det uforklarlige,
der synes at ligge i, at en Ståt saaledes uden ydre Vold paa en
Maade af sig selv ophørte at eksistere, at en Forandring, som
efter vor Tids Begreber synes at maatte have vakt en Storm af
Uvilje, kunde foregaa saagodtsom uænset, bortfalder ganske ved
en nærmere Betragtning af Landets indre Tilstand.
Det norske Folk var paa hin Tid i egentligste Forstand et Folk
af Bønder; der fandtes ingen fast organiseret og politisk myndig
Stand, som kunde være dets Leder, og hos hvem den nationale
Aand kunde komme til Bevidsthed og Virksomhed. Den gamle
norske Adel var saagodtsom uddøet, eller sunket ned blandt
Bønderne; Geistligheden i sig selv lidet skikket til at være
Nationens politiske Leder. Og det vil af det foregaaende være klart,
at der i Begyndelsen af det sekstende Aarhundrede heller ikke
kunde være Tale om en norsk Borgerstand. -Bergen var vel
fremdeles Nordens mest anseelige Handelsstand, men kun en Del
af dens Befolkning kunde siges at tilhøre Norge, og det, som vi
har seet, den fattigste og mindst betydende Del. Med Hensyn til
de øvrige Byer viser de faa Efterretninger, der er os levnede,
endog blot ved deres Magerhed, at de har været uanseelige og
næringsløse. Norges samlede Kjøbstadbefolkning har paa hin
Tid neppe meget oversteget ti tusinde,1 og Byernes indskrænkede
Næringsveie, deres lidet betydende kommunale Selvstændighed,
har ikke været skikket til at udvikle hos dem nogen sand og
fremadstræbende Borgeraand. Forsaavidt de havde nogen Handel,
var den i Fremmedes Hænder. Af Borgerne tilhørte nogle, og
det de mest bemidlede, mere Landet end Byen, idet de havde
sin Næring af Landeiendomme i Byens nærmeste Omegn eller
saakaldte Avisgaarde, eller af andet Jordegods, som de oppebar
Landskyld af; de øvrige ernærede sig for den allerstørste Del
kummerligt af Fiskeri m og Haandverksdrift. Hverken ved sit
Antal eller sin Velstand har saaledes Kjøbstadbefolkningen havt
saameget at betyde, at den kunde spille nogen Bolle som en
særegen Stand. — Middelalderens Kommunevæsen og Kommuneaand
1 Et hundrede Aar senere, da Handelen havde taget et sterkt Opsving og nye
Næringsveie var aabnede for Kjøbstæderne, udgjorde Bergens, Throndhjems,
Christianias (Oslo), Tønsbergs, Stavangers, .Skiens og Fredriksstads (Sarpsborg)
Befolkning rimeligvis neppe tyve tusinde. Af de baahuslenske Kjøbstæder havde
Marstrand, saalænge det store Sildefiske vedvarede, en betydelig Handelsrørelse,
men den saavelsom Kongelf og Oddevald maa paa Beformationens Tid have
været uanseelige Flekker. Da de svenske Byer i 1658 erholdt en ny Bangordning,
erholdt Marstrand No. 20 mellem Ystad og Askersund, Oddevald No. 58 og Kongelf
No 80. Holmberg Bahusl. Beskr. III. 13.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
