Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N’orge under Foreningen nu-d Danmark 1537 1814
179
fandt ingen gunstig Jordbund for sin Udvikling i Norge, hvor
Samfundet stedse bevarede sin oprindelige, ensartede Karakter.
Det var neppe mere end de udvortes Former, som fæstede Rod
her, og der er heller intet Spor til, at den norske Bybefolkning
har besiddet en Skygge af den levende Standsfølelse, hvorved
andre Landes Borgerstand hævede sig til en Magt i Staten og
Samfundet. Tvertimod aabenbarer sig paa det tydeligste, hvor
lidet den ved en særegen Udvikling og særegne Interesser havde
udskilt sig fra det øvrige Folk, derigjennem, at den forblev
ganske uberørt af Reformationens religiøse Bevægelser, som netop
udgik fra Borgerstanden og stod i den nøieste Sammenhæng med
de for denne eiendommelige Interesser og Synsmaader. Alene i
Bergen sporedes nogen Bevægelse,1 men naturligvis især hos den
tyske Befolkning, som var saa aldeles dominerende, at Byen
snarere kunde kaldes tysk end norsk. — Ogsaa de politiske
Begivenheder vidner paa en umiskjendelig Maade om Kjøbstædernes
aandelige og materielle Afmagt. Det sidste Forsøg, som
Erkebiskop Olaf Engelbrektssøn gjorde paa at hindre Christian den
Tredie i Opnaaelsen af Norges Krone, da han nemlig lod de til
Throndhjem ankomne Underhandlere og Raadsmedlemmer fængsle,
og da det i Virkeligheden lykkedes ham at fremkalde en Bevægelse
i enkelte Dele af Landet, der synes at ligne en almindelig
Folkereisning, er, saavidt bekjendt, den eneste Leilighed, ved hvilken
der spores en virksom Optræden fra Kjøbstadbefolkningens Side.
Throndhjems Borgere hørte til Erkebiskoppens Parti; i den
thrønderske Almues Brev til Indbyggerne i Bergen af 7de Januar
1536,2 nævnes de som deltagende i Beslutningen om de
søndenfjeldske Rigsraaders Anholdelse, og i et senere Brev, udstedt kort
før Erkebiskoppen forlod Norge, kalder han dem sine Tilhængere
og Venner.3 Kjøbstadmændene i Oslo, Tunsberg og Sarpsborg
viste paa samme Tid en meget gjenstridig og fiendsk Stemning
mod de danske Adelsmænd, som havde disse Byer i Befaling.
Erik Gyldenstjerne, Lensmand paa Akershus, skriver saaledes
under 6te Februar 1536 til Christian den Tredie, at han forgjæves
har handlet med Sarpsborgs, Tunsbergs og Oslos Borgere om
nogen Hjælp og Bistand. «De ere aldeles utroe og forvende
Almuen fra Eders Naade og gjør Almuen viis den store
Magt med Folk, Keiseren vil i Foraaret her indskikke med
Pfalzgreven. For slig og flere falske og forrædelige Indskud og
Underviisning, Bønderne og Almuen af Kjøbstedmænd have, ere
de plat og aldeles oprørske, saa jeg kan ingen Fasthed eller
1 Norske Samll. II. 311-13.
2 Actstykker til Grevefeidens Historie II. 206—8.
3 l. c. 307.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
