Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180
% Historiske og politiske Afhandlinger
Troskab af dennem befinde.»1 I et andet Brev, dateret 14de
Februar 1536,2 kalder han Oslo Borgere «evige Forrædere» og ytrer,
at de fortjente slig en tilbørlig Straf, som overgik Borgerne i
Aalborg, hvormed han sigter til denne Bys grumme Behandling
i Skipper Clements Feide. Han beder Kongen med det allerførste
skikke ham et Antal Krigsfolk til Hjælp; dersom det ikke sker,
er Kongen skilt ved Landet, thi vil han have det til Hørsomhed
igjen, maa det tvinges med Magt. Erkebiskoppens Forsøg paa at
sætte sig i Besiddelse af Rigets to;vigtigste Slotte mislykkedes
imidlertid, som bekjendt, ganske, og om nogen yderligere Modstand
eller Deltagelse i Striden fra Kjøbstadbefolkningens Side høres
intet Ord. Dens fiendske Stemning mod de i Throndhjem
forsamlede Raadsmedlemmer og mod de danske Refalingsmænd har vel
snarere været fremkaldt ved Rygterne om den høie Skat, som
Christian den Tredie vilde udskrive, end ved en patriotisk Harme
over Udlændingernes Herredømme i Norge, og da det endelige
Slag blev ført, da Rigets Skjæbne afgjordes ved en Haandfuld
fremmede Leiesvende, synes Rymændene at have forholdt sig
ligesaa uvirksomme og udeltagende som det øvrige Folk.
Denne Begivenhed og de med Reformationsverket forbundne
Forandringer havde ganske vist for de fleste af Ryerne en
umiddelbar og følelig Virkning. Biskopsstolenes Nedlæggelse og
Sekulariseringen af de rigt doterede Klostre maa have berøvet dem
en betydelig Del af deres Næring. Det er allerede bleven
bemerket, at Hamar Kjøbstad efter al Sandsynlighed ophørte at
•eksistere med den oplandske Biskopsstol. Throndhjem, som af
alle Landets Byer havde den rigeste og talrigste Geistlighed, hvor
Erkebiskoppen havde sit Sæde, og hvor der i eller nær ved
Byen fandtes ikke mindre end syv Klostre, led ved Reformationen
et Knæk, som den først længe efter kan have forvundet, da Ryens
Handel gjennem hele det sekstende Aarhundrede vedblev at være
ganske ubetydelig. Stavanger, hvis Næringsveie endnu ved
Reformationen neppe kan have været andre end Fiskeri og
Haand-verksdrift, maa ogsaa være bleven sat tilbage derved, at den ophørte
at være Sædet for en rigt doteret Geistlighed. Men det var
fornemmelig i Henseende til den udvortes Pragt og Anseelighed, at alle
norske Kjøbstæder i Reformationstiden led store og uoprettelige
Tab. Af Rergen var i det fjortende og femtende Aarhundrede
neppe mere end den ubetydelige Del, som ligger paa Østsiden af
Vaagen og i Vaagsbunden, ordentlig bebygget; men Ryen maa
<iog have havt et mere storartet Præg end nuomstunder, saalænge
der fremme paa Holmen hævede sig en Klynge af anseelige
1 i. c. 250.
2 l. c. 252-53.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
