Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norge under Foreningen med Danmark 1537—1814 1 81
Pragtbygninger: Christkirken med Biskopsgaarden og
Korsbrødre-gaardene, Kongsgaarden, Apostelkirken og Prædikeklostret med
dets Kirke, medens det vidtløftige Munkelivkloster hævede sig
paa Nordneset. Throndhjem med sine fem Klostre og sine mange
Kirker havde udentvivl et stateligere Udseende end nu, skjønt
den egentlige By neppe omfattede mere end et Par smaa Gader.1
De fleste af disse Pragtbygninger gik tilgrunde eller forfaldt i
Tiden nærmest før og nærmest efter Reformationen. Throndhjem
hjemsøgtes i 1531 af en Ildebrand, hvorved saagodtsom den hele
By lagdes i Aske; de fleste af de afbrændte Kirker blev igjen
opførte, og Domkirken fik ved denne Leilighed det sidste og
haardeste Knæk, som den siden aldrig kunde forvinde. Af
Klosterbygningerne gik Minoriternes tilgrunde ved Ildebranden, medens
Bakke og Helgeseter blev ruinerede 1564, formodentlig ved
Svenskernes Indfald.2 I Bergen foretog Eske Bilde 1531 sit bekjendte
Ødelæggelsesverk, hvorved Kirke- og Klosterbygningerne paa
Holmen blev nedbrudte, og i 1534 lod Thord Boed det nogle
Aar tilforn sekulariserede Munkeliv opbrænde. Tunsberg
hjemsøgtes i 1536 af en Ildebrand, hvorved de fleste af Byens Kirker
og begge de her beliggende Klostre lagdes i Aske for aldrig
mere at reise sig. I Oslo var Mariakirken, Nonneseter,
Olafs-klostret o. fl. kort Tid efter Reformationen ganske forfaldne, og
Mursten fra de gamle Kirker og Kapeller, hvor ingen Tjeneste
længer holdtes, blev anvendte til Reparationer paa Akershus Slot.3
I Tidens Løb maatte Erindringen om den Ødelæggelse, der
samtidigt med Reformationen rammede de norske Byer og
berøvede dem det statelige Udseende, som de mange Kirker og
Klostre havde givet dem, forbinde sig med en Forestilling om,
at denne Begivenhed betegner et Vendepunkt i deres Skjæbne,
ved hvilket de fra Velmagt og Anseelighed sank ned i deres senere
Armod. Men, naar man betænker, at en af Landets vigtigste
Handelsgrene først i Tiden efter Reformationen hævede sig til
nogen Betydning, og at det hanseatiske Handelsherredømme
ogsaa først i denne Tid blev knækket paa en afgjørende Maade,
saa indser man, at der før hint Tidspunkt endnu mindre end
senere kan være Tale om nogen Velmagt hos de norske
Kjøb-stæder. Biskopsstolene og Klostrene har underholdt en Del
Arbeidere og skaffet Haandverksfolk og Fiskere nogen Fortjeneste;
deres Inddragelse har derfor været et Tab, men dette Tab kan
alene for en liden, fattig By have havt en følelig og længe
vedvarende Virkning.
1 Munch. Det Norske Folks Hist. III. 1. 896—99.
2 Lange, Klosterhistorie, 2 Udg. S. 218.
3 Nor. Kigsregestr. I. 204; Langes Klosterhist. 191, 435.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
