- Project Runeberg -  J. E. Sars Samlede Værker / Tredje bind. Historiske og politiske Afhandlinger /
182

(1911-1912) [MARC] [MARC] Author: Ernst Sars
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

182

% Historiske og politiske Afhandlinger

Og paa anden Maade end ved Ophævelsen af hine geistlige
Indretninger har Begivenhederne i 1536 neppe bidraget til at
sætte de norske Kjøbstæder tilbage. Det er ofte bleven sagt, at
Statsforandringen havde en almindelig Tilbagegang i materiel
Henseende til Følge; men det er vanskeligt at paavise, hvorledes
den skulde have udøvet en saadan Virkning. Norge blev ikke
behandlet og kunde ikke behandles som et erobret Land. Christian
den Tredie benyttede sig med meget Maadehold af en Seir, som
ogsaa kun tilsyneladende gav ham en ubegrænset Magt; der skete
intet forstyrrende Indgreb i Folkets indre Forhold, og hverken
under ham eller under hans Efterfølger blev Norge trykket ved
høie eller hyppige Skatter. At der efter 1536 savnedes en for
Landet særegen Centralautoritet, maatte vistnok have en uheldig
Virkning; men dette Savn kan ikke i nogen Henseende have været
udfyldt ved en saa svag og saa lidet virksom Institution som det
norske Rigsraad. Naar man derfor i det følgende Tidsrum
hyppigt støder paa Kjendsgjerninger, der viser, at Landet og navnlig
dets Byer har befundet sig i en maadelig Tilstand, og at dets
Hjælpekilder har været lidet udviklede, maa man vogte sig for
at anse dette for en Virkning af Begivenhederne i 1536. Det er
nødvendigt for rigtigt at opfatte det heromhandlede Afsnit af
vor Historie, at man stiller sig klart for Tanken den Tilstand af
materiel og aandelig Afmagt, af Utilstrækkelighed i enhver
Retning, der gaar forud for hine Begivenheder og giver dem deres
rette Forklaring. Derved vil den følgende Tid komme til at staa
i et andet Lys end det, hvori det sedvanlig har staaet, som en
Dvalens og Forfaldets Tid, hvormed det ikke lønner Umagen at
beskjæftige sig, og derved vil man ledes ind paa en forsonende
Betragtning af, at Norge maatte friste den Skjæbne at synke ned
under et andet Riges Overhøihed.

Det var i Hovedsagen hverken Rænker eller Traktatbud eller
krigersk Vold, som gjorde Udslaget mellem Danmark og Norge,
men den naturlige Overlegenhed, som det sidstnævnte Rige besad
i en høiere Kultur, et mere organiseret Samfund og en
Statsud-vikling, som fra den første Begyndelse var sterkere anlagt og
havde en dybere Rod end den norske.

Danmark er ved sin Historie og sin Beliggenhed et
Overgangs-land, hvor Folkets Grundstamme er nordisk, men hvor Samfundet
har dannet sig under Forholde, mere lignende dem, som fandt
Sted i Tyskland, end i det øvrige Norden, og under en sterk og
stadig voksende tysk Indflydelse. I det flade, frugtbare Land,
omgivet paa alle Sider af Fiender, maatte en Landsbyforfatning,
lig den, der fandt Sted hos de fleste tyske Stammer, være
oprindelig. Den enkeltes Ret var ifølge denne underordnet noget

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:44:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jesarssam/3/0184.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free