Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N’orge under Foreningen nu-d Danmark 1537 1814
183
almindeligt, afledet af den fælles Ret; og allerede heri ligger en
fastere Sammenføining af Samfundet, et rigere Statsliv begrundet
og bebudet. I Landsbyforfatningen, i den enkeltes ufuldkomne
Eiendomsret, som denne medførte, i Tilbøieligheden til at slutte
sig sammen og til at underordne sig, fandt Adel og Borgerstand
en gunstig Jordbund for sin Udvikling. Begge virkede til
Bondestandens Undertrykkelse; men begge var Bærere af den
almindelige europæiske Kultur, til hvilken de i deres Udvikling paa det
nøieste var knyttede, og begge dannede det nødvendige Grundlag
for den moderne Stats- og Samfundsorden.
Norge laa fjernere fra det sydlige Europas Paavirkning, og
Folkets oprindelige Retsforfatning maatte her i det afsidesliggende
Land let kunne stivne i faste Former, hvorved den blev
uimodtagelig for yderligere Udvikling og istand til at skyde ethvert
fremmed Element fra sig. Det var ikke Landsbymenigheden, der
forudsætter en Underkastelse under visse fælles Regler, men den
enkelte Jordeier, som her dannede Samfundets Grundenhed.
Odelsbonden, der sad alene paa sin Gaard, kjendte ikke som
Landsbyboeren nogen Myndighed, der kunde indskrænke ham i
den frie Benyttelse af hans Eiendom. Hans Ret var saa udstrakt,
at den kun levnede meget liden Plads for en høiere Ret, nemlig
Statens og Kommunens, som den maatte underordne sig. Den
gamle Inddeling i Hereder og Fylker, som i de enkelte Dele af
Landet havde holdt Folket sammen, opløstes efterhaanden eller
tabte sin Betydning, men uden at give Plads for nye
Samfundsdannelser. Et arveligt Aristokrati, der grunder sin Magt paa
udstrakte Jordegodser og de mindre Eiendomsbesidderes
Afhængighed, formaaede ikke at hæve sig over Mængden af Odelsbønder,
hvoraf hver enkelt levede afsondret og som en uindskrænket
Herre paa sin Gaard. De gamle Høvdingætter sluttede sig
nærmere til Kongedømmet for af det at laane Glans og Styrke, men
de samledes ikke som Adelen i Danmark ved en aarlig almindelig
Rigsdag, hvor de i Forbindelse med den høie Geistlighed kunde
arbeide paa at skabe sig en uafhængig Stilling i Staten.
Kongedømmet forenede omsider al offentlig Myndighed i sig;
Kongedømmet var Staten og Samfundets eneste Samholdskraft. Kongen
styrede Landet ved Hjælp af Embedsmænd, der var ganske
afhængige af ham. Hans Magt syntes derfor meget stor; men i
Virkeligheden kan den offentlige Myndighed aldrig have havt
synderligt at betyde i et Land af Norges Beskaffenhed og hos et
Folk som det norske, hvis Retsforholde var saa fast ordnede og
gav saa liden Adgang eller Leilighed til nogen Indgriben fra oven.
— Efter den calmarske Forening kom Landsstyrelsen
hovedsagelig til at hvile i Rigsraadets Hænder; men dette, som hidtil havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
