Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184
% Historiske og politiske Afhandlinger
været ganske afhængigt af Kongen, formaaede ikke at hæve sig
til nogen Betydning som selvstændig Statsmagt; det
repræsenterede intet, havde intet at støtte sig til og optraadte kun
sjelden paa en virksom Maade. Det efter Tidens Leilighed
velordnede Embedsverk, som var uddannet i det 13de og 14de
Aarhundrede, opløstes efterhaanden under Unionen, og Landet
udstykkedes til Lensmænd, der indtog en altfor uafhængig Stilling
til at kunne kaldes Statstjenere. Kongerne besøgte næsten aldrig
og brød sig kun lidet om det fattige, afsidesliggende Land.
Staten førte saaledes kun en Skintilværelse, og, at dømme efter,
hvad der nu er bekjendt, har kun sjelden et Lovbud eller en
anden Regjeringsforanstaltning bragt Tilværelsen af en
offentlig Myndighed i Folkets Erindring; den norske Lovgivning har
fra det femtende Aarhundrede ikke meget andet at opvise end
Privilegier for Hanseaterne, og Administrationen maa vel, efter
at være kommen i de for en stor Del fremmede Lensmænds
Hænder, mere og mere have antaget Karakteren af lovløs
Vilkaarlighed. Hos Folket havde Samfundsaanden og Selvstyrelsen
i de mindre Kredse, hvori det oprindelig delte sig, maattet vige
for Rigets Enhed og Følelsen af at udgjøre en Nation, et
Stats-legeme; men ogsaa denne maatte nu, da det var overladt til sig
selv, uden Regjering, uden ansete Stormænd, om hvilke det
kunde slutte sig, blive det ganske fremmed. Samfundet, der
altid havde været svagt sammenføiet, syntes en fuldkommen
Opløsning nær.
Alene Kjøbstæderne frembyder midt i den usammenhængende,
amorfe Masse Billedet af en Organisation, og alene her kan et
Slags Samfundsaand, et Begreb om den enkeltes Underordning
under et større Hele, en Følelse af Fællesskab i Interesser være
bleven bevaret. De for Kjøbstaden særegne Forhold medførte,
at der her i langt høiere Grad end paa Landet krævedes, ikke
blot en stadig Samvirken af Kommunens Medlemmer, men ogsaa
en Medvirken og et Opsyn fra den offentlige Myndigheds Side.
Den norske Bybefolkning havde altid været Kronen nærmere
underlagt end det øvrige Folk, og til Beskyttelse af dens
Interesser, navnlig i Kampen med de overmægtige hanseatiske
Konkurrenter, blev Regjeringens Mellemkomst idelig paafordret.
Lovgivningen i det fjortende og femtende Aarhundrede angaar
næsten udelukkende Kjøbstæderne, og, saa lidet end de norske
Borgeres Klager over Hanseaterne frugtede hos de svage
Unions-konger, blev de dog ikke trætte af at gjentage dem og opgav
ikke Haabet om Bistand fra Regjeringens Side. Saaledes kunde
Borgerstanden aldrig i samme Grad som det øvrige Folk blive
fremmed for Staten og ligegyldig ved dens Skjæbner. — Et Slags
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
