Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N’orge under Foreningen nu-d Danmark 1537 1814
185
Kommunalforfatning bestod vel, ikke blot i Byerne, men ogsaa
paa Landet. Heredet var en Kommune, der oprindelig endog
havde en temmelig fast Organisation og, saavidt det lod sig tænke
i et Samfund af Odelsbønder, et ikke lidet udstrakt Omraade for
sin Virksomhed. Men Hereds- og Fylkesforfatningen blev,
efterhaanden som Administration, lovgivende og dømmende
Myndighed gik over i Kongens og de kongelige Embedsmænds Hænder,
saagodtsom ganske opløst, og allerede i det fjortende og femtende
Aarhundrede findes der kun svage Spor af et Kommune-Liv i
Landdistrikterne. Landet inddeltes, foruden i Kirkesogn og
Prestegjæld, med Hensyn paa Administration og Retspleie i
Lag-dømmer, S}rsler eller Fylker, Hereder eller Skibreder. Enhver
af disse udgjorde paa en Maade en Kommune, forsaavidt som der
udkrævedes en Medvirken af Distriktets Beboere ved Varetagelsen
af visse fælles Anliggender; men denne Medvirken blev i Tidens
Løb mere og mere indskrænket, og for Udviklingen af en
virksom Menighedsforfatning, var det en uoverstigelig Hindring, at
Kommunen ikke havde bestemte Grænser, idet nogle kommunale
Anliggender tilhørte Prestegjældet, andre Sysselen, atter andre
Heredet, medens disse Inddelinger ikke faldt sammen. Heredet
eller Skibredet maatte nærmest have kunnet udvikle sig til en
virkelig Kommune; men Skibredet savnede Organisation, det
havde ingen særegen offentlig Funktionær, uden hvilket det
vanskelig kunde hæve sig til nogen betydende Selvstændighed, og af
de faa Anliggender, som var det overladt, kom det vigtigste,
nemlig Udredelsen af Ledingsskibe, efterhaanden ud af Brug, idet
den gik over til en Skat, der ikke faldt paa Kommunerne, men
paa Eiendommene. — Det fulgte af sig selv, at Bykommunen
maatte være langt mere centraliseret end Landkommunen. Den
første havde skarpt bestemte Grænser, den sidste derimod ikke.
De fire saakaldte villæ forenses, Throndhjem, Bergen, Oslo og
Tunsberg, dannede i administrativ og jurisdiktionel Henseende et
fuldkomment afsluttet Hele. Hver af dem udgjorde et eget Lagdømme
og en egen Syssel, hver af dem havde sin egen Byfoged og sit Baad,
hvilke sidste oprindelig var rent kommunale Myndigheder,
paa hvis Valg Menigheden endnu i det fjortende Aarhundrede
havde en lovlig anerkjendt Indflydelse.1 Dette var vistnok paa
Reformationens Tid længst ophørt for Byfogdens Vedkommende,
som nu kaldes kongelig Foged,2 og rimeligvis udnævntes af Lens-
1 Raadet skulde udnævnes for hvert Aar, efter Retterbod 1295 (Norges gl. Love
III. 26) af Gjaldker og Lagmand med de bedste Mænds Raad, efter Rb. 19de Juli
1320 (ib. 150), af Sysselmand, Lagmand og Bymændene paa deres Møde.
Gjald-keren eller Byfogden udnævntes igjen efter Bb. 1346 (ib. 166) og Haak.
Magnussons Bb. (ib. 212) af Raadet med Sysselmandens eller Lagmandens Samtykke.
2 Rec. 1539. Paus III. 296.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
