Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186
% Historiske og politiske Afhandlinger
herren, men med Hensyn til Valg af Raadmænd og Borgermestere
synes den gamle Regel at have staaet ved Magt indtil Slutningen
af det 16de Aarhundrede.1 En umiddelbar Indflydelse paa alle
kommunale Anliggender udøvedes af Borgerskabet gjennem de
saakaldte Bymøder eller Forsamlinger af alle husfaste Mænd,
som i den ældre Tid afholdtes regelmæssigt tre Gange aarlig, og
ellers saa ofte som Omstændighederne krævede det. Her afgjordes
ikke blot, ligesom paa Thingene i Landdistrikterne, alleslags
Retssager, men Bymødet havde ogsaa, hvad Thingene længst
havde ophørt at have, et Slags lovgivende Myndighed, idet de
her forsamlede Borgere med Lagmanden, Byfogden,
Sysselmanden og Raadet kunde fatte lovgyldige Beslutninger angaaende
Kjøb og Salg og andre lignende kommunale Anliggender. Disse
Forsamlinger blev vel efterhaanden sjeldnere og tabte mere og
mere af sin Betydning, navnlig efterat Forleningsvæsenet var
bleven indført, da Lensherrerne snart tilegnede sig en overveiende
Andel ogsaa i Bykommunens Bestyrelse; men de var dog paa
Reformationens Tid ingenlunde ganske gaaede af Brug, idetmindste
ikke i Bergen, hvor det kommunale Liv altid havde været
sterkest udviklet. Der haves endnu fra 1573 en
Politiforordning for denne By, som er vedtagen af Borgerne og menige
Lagrette. 2
Saaledes maa der hos den norske Borgerstand endnu have
været bevaret en Rest af Samfundsaand og Sans for offentligt
Liv, som, hvor lidet udviklet og hvor kuet den end var, under
gunstige Omstændigheder atter kunde hæve sig til Betydning.
Men langt kraftigere var den Aand, som rørte sig i de danske
Kjøbstæder; det var her ikke blot den enkelte By, der hævede
sig til selvstyrende Kommune, men alle Landets Borgere, der
dannede en Forening talrig og anseelig nok til at blive en Magt i
Staten. — Danmarks naturlige Beskaffenhed og Befolkningsforholde
befordrede i langt høiere Grad Dannelsen af Kjøbstæder end
Norges, og, medens Samfundsforholdene i det sidstnævnte Land
forstenede sig i en Ensartethed, der sikrede enhver, hvad han
besad, men ingen Plads levnede til fremadstræbende Kræfter,
fordrede Bevægeligheden i det danske Samfund og den stadig
fortsatte Kamp mellem gamle og nye Rettigheder en fast
Sammenslutten og en aldrig svigtende Selvvirksomhed fra
Byboernes Side, dersom de ikke skulde ligge under i Kampen og tabe
sin Frihed. — Alene med Undtagelse af det i en urolig Tid nær
Grænsen anlagte Sarpsborg, blev ingen af de norske Kjøbstæder
befæstet, og det er ganske vist et Vidnesbyrd om, at der i Norge
1 Norske Samlinger I. 26 9—70. N. Rigsregistr. I. 669—70.
2 Paus III. 361.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
