Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N’orge under Foreningen nu-d Danmark 1537 1814
187
tidlig herskede en Orden og Retssikkerhed, som man i de fleste
europæiske Lande netop ved Anlægget af og Sammenflytningen i
Stæder søgte at opnaa,1 men ogsaa et Vidnesbyrd om, at
Samfundet tidlig var stanset i sin Udvikling; thi uden Kamp og Uro
var en Udvikling neppe mulig i hine Tider. De fleste af
Danmarks mere anseelige Kjøbstæder blev derimod snart befæstede mod
inden- og udenlandske Voldsmænd; ved en kongelig Haandfæstning2
tilstodes Adelsmanden Ret til at befæste sin Gaard og Borgerne til at
befæste deres By, og heri ligger en Tilstand betegnet, der
medførte, at Byboerne maatte nøie slutte sig indbyrdes sammen og
udskille sig fra det øvrige Folk. — De norske Kjøbstæder gik
af sig selv og umerkeligt fra Markedspladse og Fiskerleier, hvis
Beboere i et og alt stilledes lige med Heredsbønderne, over til at
blive selvstændige Kommuner, og de traadte aldrig i noget
Modsætningsforhold til de omliggende Landdistrikter; de erhvervede
ingen Rettigheder, der stillede dem høiere end disses Befolkning;
Byboeren nød den samme fuldkomne Frihed og Betssikkerhed
som Bonden; Byerne flk egen Jurisdiktion, men Jurisdiktionen i
Byen var ikke forskjellig fra Jurisdiktionen paa Landet, og var
intetsteds kommen i geistlige eller verdslige Stormænds Besiddelse, af
hvem den maatte tilkjøbes eller tilkjæmpes, før Kommunen kunde
siges at nyde borgerlig Frihed og Betssikkerhed. Den norske
Bylovgivning opstod ved en Tillempning af de almindelige
Lands-love og adskilte sig fra disse kun ved Tilføielse af Bestemmelser,
der angik Kjøbstædernes, Markedernes og de Søfarendes særlige
Forholde. Magnus Lagabøter’s Lovrevision maatte derfor ogsaa
strække sig til Byerne, og den af ham foranstaltede nye Bylov
sluttede sig ganske til Landsloven og var fælles for alle Landets
Kjøbstæder, alene med de Forskjelligheder, som rent lokale
Forholde medførte. Hvad der haves af autonomisk Lovgivning,
udgaaet fra de norske Byer, indskrænker sig til nogle faa, af
Byfoged og Raadmænd med Borgerskabets Samtykke vedtagne
Anordninger, der egentlig kun slutter sig til bestemte Lovbud, men i
enkelte Stykker indeholder nærmere Bestemmelser, især
vedkommende Politiet.3
I Danmark udviklede Kjøbstadsforholdene sig paa en med det
sydlige Europas Byvæsen mere overensstemmende Maade. Her
var, førend Borgerne opnaaede egen Jurisdiktion og en
selvstændig Kommunalforfatning, deres Stilling i retslig Henseende, lige-
1 Munch, D. N. Folks Hist. I. 2. 719.
2 Valdemar III’s af 1326 (K. Ankers Lovhist. II. 553).
3 Se, foruden den ovencit. af 1573, en Anordning om Handelen og Taxterne
i Nidaros af 24de Januar 1377 (Norges gamle Love III. 196), og en lignende
Samling af Statuter for Bergen, vedtagne, som det synes, af Bvfoged og Raadmænd
(l. c. 210). Jfr. Munch, D. N. Folks Hist. II. 2. 90.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
