Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188
% Historiske og politiske Afhandlinger
som Landbefolkningens, svag og usikker. Det gjaldt ved at slutte
sig nøie sammen at skaffe sig en Beskyttelse, som Loven og
Samfundet ikke ydede den enkelte, naar han ikke var geistlig
eller adelig Stormand. I de fleste slesvigske Byer, og navnlig i
Slesvig selv, Danmarks ældste By, er det rimeligvis Gilderne, der
danner det Grundlag, fra hvilket det kommunale Liv er udspiret.1
Gilderne tilegnede sig egen Jurisdiktion, der efterhaanden
udvidedes til den hele By, og Byraadet dannede sig efter
Gildeforstandernes Mønster. Kommunens Selvstændighed var saaledes her i
egentligste Forstand Borgernes eget Verk, og den kommunale
Udvikling maatte blive desto kraftigere, jo mere den havde
Karakteren af Oprindelighed. Gildevæsenet forplantede sig ogsaa til
det øvrige Danmark og til Norge, og det er oplysende med
Hensyn til de forskjellige Betingelser, under hvilket Kjøbstadvæsenet
udviklede sig i de to Lande, at iagttage, hvor langt dybere
Rødder det slog i Danmark end i Norge. I det sidstnævnte Land,
hvor Gilder allerede findes nævnte i Slutningen af det ellevte
Aarhundrede, naaede de aldrig til at blive andet end
Foreninger til selskabelig Opmuntring; der var ingen Anledning for dem
til her at eftertragte en særegen Jurisdiktion, dertil var de
retslige Forhold i det hele for fast ordnede; de fik ingen Indflydelse
paa Kommunens Anliggender, dertil var det kommunale Liv
for lidet bevæget. I Danmark derimod udbredte Gildevæsenet sig
sterkt og vandt tidlig en stor Retydning. Gilderne erhvervede for
sine Medlemmer mange Fortrin fremfor de øvrige
Kjøbstadbor-gere; de havde sin egen Ret og Rettergangsmaade, der var bygget
paa egne, af dem selv forfattede Love, de saakaldte Gildeskraaer.
Om de end ikke i det egentlige Danmark udgjorde den
Grundvold, hvorfra en fri Kommunalforfatning har udviklet sig, gav de
dog et mægtigt Fremstød til Rorgerstandens Udvikling, og alene
ved saadanne Forbindelser kunde denne bevare sin
Selvstændighed ved Siden af en mægtig og omsiggribende Adel. — I Løbet
af det trettende Aarhundrede erhvervede de fleste danske
Kjøb-stæder egen Jurisdiktion og Kommunalforfatning. Denne
Forandring hidførtes vel ikke her, som mangesteds i det sydlige
Europa, ved Oprør og blodige Stridigheder; men den indtraadte
heller ikke, saaledes som Tilfældet synes at have været i Norge,
ganske uden Kamp og Anstrengelse fra Rorgernes Side, alene som
en naturlig Følge af Forholdenes Udvikling; det er tvertimod
klart, at ikke blot de saakaldte middelbare Kjøbstæder, der
tilhørte Adelsmænd eller var underlagte geistlige Stiftelser, men
ogsaa de under Kronen umiddelbart staaende, Skridt for Skridt
1 Dahlmann, Geschichte v. Dannemark III. 6 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
