Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N’orge under Foreningen nu-d Danmark 1537 1814
189
maatte tilkjæmpe sig sine Rettigheder.1 Og ligesom ifølge heraf
de danske Kjøbstæders kommunale Selvstændighed i langt høiere
Grad kunde siges at være Borgernes eget Verk end de norskes,
saaledes har ogsaa de ældre danske Bylove, i Modsætning til den
norke Bylovgivning, der udgik fra Regjeringen og var fælles for
alle Landets Kjøbstæder, en ganske autonomisk Oprindelse.2
Slesvig, Ribe, Roskilde, Kjøbenhavn, Lund havde hver sine
særegne Stadsretter, der opstod ved en Samling af ældre Vedtægter
eller forfattedes af Borgerne og alene stadfæstedes af Kongen, og
disse Stadsretter optoges efterhaanden, som oftest ganske paa egen
Haand, af Borgerne i Landets øvrige Kjøbstæder. I
Overensstemmelse med denne sin Oprindelse var ogsaa de ældre danske
By-love meget afvigende fra den for Landet gjældende Lovgivning.
Den sidste var national, hvorimod Stadsretterne og Byernes
Kommunalforfatning ganske var Efterdannelser efter fremmede
Møn-stere. I Slesvig var Befolkningen fra den ældste Tid overveiende
tysk,og i de mere anseelige blandt de øvrige Kjøbstæder, Ribe, Odense,
Kjøbenhavn, Roskilde foregik der tidlig en Indvandring af tyske
Kjøbmænd og Haandværkere, som langt overtraf de indenlandske
i Handelsaand og Virksomhed. De i Lovsproget hyppigt
forekommende tyske Benævnelser3 vidner om en overveiende tysk
Indflydelse, og for den danske Borgerstand var de nærliggende
Hansestæders Institutioner, deres Frihed og Magt, det Mønster,
hvorefter den dannede sig, og det Maal, hvortil den stræbte.4
Dette Maal blev vistnok ikke paa langt nær naaet. Alene i
Slesvig erholdt Borgerskabet under Kong Abels Søn, Valdemar, Ret til at
besætte det vigtige Fogedembede; i de øvrige danske Byer
derimod vedblev Fogden som den kongelige eller biskoppelige Magts
Bepræsentant at staa ved Siden af Baadet og at dele med dette og
Borgerskabet den administrative, jurisdiktionelle og lovgivende
Myndighed. Ingen af dem følte sig nogensinde mægtig nok til at
stræbe efter en fuldkommen Uafhængighed; de øvrige Stænder,
Adel, Geistlighed, Bønder reiste sig stundom mod den
kongelige Myndighed, Borgerstanden derimod aldrig; denne søgte tvert -
1 Med Hensyn hertil kan bl. a. henvises til Scriptt. rer. Dan. IV. 339—340
(ang. Stridigheder mellem Abbeden i Skovkloster og Borgerne i Nestved, der var
overdraget Klosteret med fuld Jurisdiktion og al anden kgl. Herlighed);
Kjøbenhavns Stadsret af 1254 (Intimationen og Art. 17), K. Rosenvinge, Saml. af gl. danske
Love V. 96 ff.
2 Schlegel, Om de Danskes Retssedvaner og Autonomi, i Danske Vid. Selsk.
Hist.-Phil. Afhandl. III. 9.
3 T. Eks. Bursprog, Vilkaar, Vicbelle eller Weichbild, s. Kofod-Anker,
Lov-hist. II 337.
4 Ang. den lybske Rets Indflydelse paa Riberretten og derigjennem paa de
fleste jydske og fynske Stadsretter kan saaledes henvises til K. Rosenvinge, Saml.
gl. D. L. V. Indledning S. XXXVI, og Dahlmann, Gesch. v. Dännem. III.
12 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
