Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190
% Historiske og politiske Afhandlinger
imod i en nøie Tilslutten til Kronen Beskyttelse mod sine
mægtige Fiender.1
Men, skjønt Danmarks Kjøbstæder saaledes blev staaende paa
et meget lavere Trin af Udvikling end de blomstrende nordtyske
Handelsstæder, fra hvilke den bestemmende Indflydelse paa det
danske Kjøbstadvæsen udgik, var dog de Rettigheder, som de
havde opnaaet inden Udgangen af det trettende Aarhundrede,
betydelige nok til at vække og nære et virksomt Kommunalliv og
en kraftig Borgeraand. I et Samfund af Undertrykte og
Undertrykkere blev Byerne ved sine Mure, ved den borgerlige
Rets-pleie, ved Indbyggernes Ret til at varetage sine egne Anliggender
og give sig selv Love, Frihedens og Ordenens Tilflugtssteder.
Disse Rettigheder, som var erhvervede ved Kamp, maatte bevares
ved Aarvaagenhed og Sammenhold. Faren for at blive underkuet
af Aristokratiet bidrog til, at Borgerne over det hele Land
sluttede sig sammen, og heraf udviklede sig en bevidst,
fremadstræbende Standsaand, der maatte være ukjendt i et Land, hvor alle
Modsætninger inden Samfundet var udjævnede. For den danske
Borgerstand aabnede der sig ogsaa, efterat den fuldkommen
havde udskilt sig fra det øvrige Folk, Adgang til selvstændig
Deltagelse i Statens politiske Liv. I 1250 skal Deputerede fra
Kjøb-stæderne for første Gang være blevne kaldede til Rigsdagen, og
senere har dette udentvivl i Regelen fundet Sted.
Den Indflydelse, som Kjøbstadborgerne havde paa Rigsdagen,
var vistnok liden eller ingen, og Rigsdagene selv tabte mere og
mere sin Betydning ved Siden af Herredagene og Rigsraadet, hvor
alene Geistlighed og Adel var repræsenterede. Ogsaa Byernes
kommunale Frihed led mange betydelige Indskrænkninger i
Løbet af det fjortende og femtende Aarhundrede.2 Raadet, der
supplerede sig selv, flk efterhaanden, i Forening med den kongelige
Foged, saavel den dømmmende som den lovgivende og
administrative Myndighed i sine Hænder, hvorved de menige Borgere
næsten ganske udelukkedes fra Deltagelse i Kommunens
Anliggender. Der rørte sig vistnok mangesteds hos disse en
Opposition herimod, som endog gav sig Luft i formelige Opløb;3 men
den blev overalt uden synderlig Vanskelighed bekjæmpet, og
Demokratiet har i ingen af Danmarks Kjøbstæder saaledes som i
de tyske formaaet at spille nogen Rolle eller hæve sig til nogen
Betydning. Raadet blev igjen i sin Tur indskrænket af Kongens
Foged, og den offentlige Myndighed, repræsenteret af Konge og
1 Dahlmann, Gesch. v. Dännem. III. 22—24.
2 Se fornemmelig Kolderup-Rosenvinge i Maanedsskrift for Literatur IV.
225-29.
3 Se t. Eks. Privil. for Odense 1454. Saml. gl. D. L. V. 211: Privil. for
Aalborg, ib. 288—89.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
