Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N’orge under Foreningen nu-d Danmark 1537 1814
197
ling blev, som bekjendt, afbrudt, og efter Sverres Tid sluttede
Lendermændene og de fornemme Slegter sig efterhaanden ganske
til Kongedømmet, hvorved de løstes fra den Grund, paa hvilken
de alene vilde have kunnet opnaa varig politisk Betydning. Det
norske Aristokrati er fra nu af at betragte som et Træ, hvis
Rødder er overhuggede, og som derfor savner Evne, ikke blot
til fortsat Voksen, men endog til at erstatte den Skade, som det
lider. Under en kun sjelden afbrudt indre Ro tærede det paa sin
nedarvede Anseelse som paa en Kapital, der maatte blive mindre
for hver Generation.1 Mægtige Familier døde ud, og de nye,
som traadte frem, var baade faa i Antal og kunde derhos aldrig
opnaa hines Betydning, da der kun var liden Adgang til at
erhverve Anseelse, Rigdom og politisk Indflydelse i et Samfund, i
hvilket alt offentligt Liv var gaaet op i Kongemagten, og i hvilket
Lovgivningen havde forenet sig med Landets naturlige
Beskaffenhed om at gjøre Erhvervelsen af store Godser vanskelig.
I Slutningen af det fjortende Aarhundrede var allerede det
norske Samfunds demokratiske Karakter, i Modsætning til de to
andre nordiske Biger, fuldstændig fremtraadt. Der fandtes vel i
Norge, saavelsom i Sverige og Danmark, Riddere og Væbnere,
adelige Skjoldmerker og Slegtsnavne; men det væsentlige: den
gabende Kløft mellem «Frie og Ufrie», «Frällse og Ofrällse», var
nu som tidligere ganske ukjendt. Medens Folket i Danmark, og
tildels ogsaa i Sverige, havde delt sig i tre skarpt afsondrede
Stænder, Adel, Borgere og Bønder, udgjorde det i Norge en i det
væsentlige ensartet Masse, i hvilken ingen fremtrædende social
Adskillelse er at bemerke, da hine Samfundsklasser paa en Maade
gik over i hinanden eller var forbundne med hinanden ved
umerkelige Overgange. Der kjendtes intet andet Adelskab end
det, som en berømt Slegt og udstrakte Eiendom me maatte give i
ethvert Samfund. Og de storættede, høitansete Familier var
efterhaanden blevne færre og færre. Giskø-, Bjarkø-, Hestbø-,
Stov-reim-, Tolge-, Hvamms-Ætterne og flere andre døde ud eller
smeltede sammen, og tilsidst blev Størsteparten af deres
vidtløftige Jordegodser samlede hos en eneste Familie, Ætlingerne af
Haakon den Femtes Dattersønner, de saakaldte Hafthorssønner,
der saaledes kom i Besiddelse af en næsten fyrstelig Formue og
1 Munch siger i Det Norske Folks Hist. (II. 2. 132): «Vi søge i 1380
forgjæves Mænd som Erling Vidkunnssøn, Finn og Ivar Agmundssönner, Bjarne
Audunssøn, Erkebiskopperne Eiliv og Paal. Men ligesaa langt som Mændene fra
1380 staae tilbage for dem fra 1319, ligesaa langt staae igjen disse tilbage for de
dygtige og veldige Herrer fra 1280, med de store Erindringer fra Haakon
Haa-konssøns glimrende Tider; en Bjarne Erlingsson, Thore Haakonssøn, Audun
Hugleikssøn, Andres Plytt, Erling Alfssøn og Alf Erlingsson, og Prælater som
Erkebiskop Jon. Gaae vi endnu høiere op, da støde vi paa endnu mere
fremragende Personligheder.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
