Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198
% Historiske og politiske Afhandlinger
paa en Maade koncentrerede alle Norges aristokratiske Elementer
i sig.1 Denne mægtige Familie og nogle enkelte andre, som med
den udgjorde en afsluttet, indbyrdes nøie forbunden Kreds,
hævede sig ved sin høie Byrd og sine Rigdomme saameget over det
øvrige Folk, at Norge, om der havde været mange saadanne, i
dem vilde have besiddet et virkeligt Aristokrati. Men de var for
faa til at danne en tilstrækkelig Modvegt mod Naborigernes
mange Gange talrigere Adel, med hvilken de tvertimod
efterhaanden paa en Maade smeltede sammen. Og udenfor dem var
Adelskabet kun en ren personlig Udmerkelse, en lidet betydende Titel,
da en ret og slet Bonde kunde være af ligesaa fornem Byrd, eie
ligesaameget Jordegods, have ligesaa megen Indflydelse,
overhovedet indtage en fuldkommen ligesaa agtet og anseelig Stilling
i Samfundet som en haandgangen Mand eller en Mand «af
Vaaben».
Under Magnus Smeks Regjering var Norge allerede kommen i
nær Berørelse med det svenske Aristokrati, af hvis Medlemmer
flere erhvervede Jordegods her i Landet og blev optagne i det
norske Rigsraad. Efterat Calmarunionen var kommet istand, fik
ogsaa Danmarks Adel Anledning til at blande sig ind i de norske
Anliggender, og i den følgende Tids Partistridigheder, for hvilke
Norge var Skuepladsen, var det egentlig kun den svenske og den
danske Indflydelse, som kjæmpede med hinanden om
Overherredømmet, da Norges eget Aristokrati var for svagt til at optræde
som en selvstændig Magt og til at gjøre en eiendommelig Politik
gjældende. Christian af Oldenburgs Seir over sin Medbeiler gav
den danske Indflydelse en afgjort Overvegt, og ved den bergenske
Overenskomst kan Norge allerede siges at være indtraadt i et
faktisk afhængigt Forhold til Danmark, hvis Adel var for mægtig
til, at Overenskomstens Udtryk, «at ingen af Rigerne skulde være
den andens Overmand»,2 nogensinde kunde blive til Virkelighed.
— Skjønt ikke af feudal3 Oprindelse, havde den danske Adel dog
tidlig udviklet sig til en herskende Kaste, der alene var i
Resid-delse af «Frihed», Eiendom og Rettigheder, og hvis ringeste
Medlem stod i en uendelig Afstand over de lavere Samfundsklasser.
Naar hertil kommer, at den i de saakaldte Herredage havde en
ordentlig, stadigt virkende Repræsentation, og at den saaledes i
langt høiere Grad end det norske Aristokrati maatte være for-
1 Munch om Adelen, Norsk Maanedskr. I. 241, Munch I). N. Folks Hist. II. 1.
920-21, 900 ff., II. 914 ff.
1 Samll. t. d. Norske Folks Hist. IV. 346.
3 Forf. skylder at gjøre opmerksom paa, at han i det foregaaende Afsnit af
denne Afhandling, S. 143, i Henhold til en anseet Forskers Autoritet, har udtalt
en modsat Mening, hvilken han imidlertid, ved noget nærmere at gaa ind paa
Sagen, har fundet at være ugrundet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
