Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200
% Historiske og politiske Afhandlinger
danne sig i et Samfund, i hvilket Saftomløbet paa en Maade var
stanset, var ved Reformationens Indførelse allerede ganske
forsvundet, og de store Rigdomme, som havde ophobet sig hos dens
sidste Repræsentanter, fordetmeste gaaet over i Fremmedes
Besiddelse. — Da Sigurd Hafthorssøns eneste Søn af hans Egteskab
med Ingeborg Erlingsdatter, Arvingen til Giskø- og Bjarkøgodset,
Haakon Sigurdssøn, døde uden at efterlade Børn, tilfaldt alle
hans Eiendomme Søstersønnen, Sigurd Jonssøn, Norges Drotsete
og Rigsforstander 1448—50, som desuden arvede andre af sine
Slegtninge og saaledes udentvivl blev den største Godseier, der
endnu havde været i Norge. Han efterlod af sit Egteskab med
en tysk Grevinde kun et eneste Barn, en Søn, der døde ugift i en
ung Alder, og hele det uhyre Jordegods blev nu (1490) skiftet i tre
lige Dele mellem Descendenterne af Sigurd Jonssøns Søster,
Katharinas, tre Døtre af hendes Egteskab med Rigsraaden og
Ridderen Alf Haraldsson (af Slegten Bolt), nemlig Agnes, gift med
Knut Jonssøn af den svenske Slegt Tre Roser, Gro, gift med Mats
Jacobssøn Rømer, og Ingeborg. Den første Lod, som omfattede
Hafthorssønnernes gamle Ættegaard Sudreim med underliggende
Gods paa Romerike, Giskø med underliggende Gods i Søndmøre
og Romsdalen, tilfaldt Agnes’s Søn, Alf Knutssøn, fra hvem den
igjen gik i Arv til Sønnen, den bekjendte Rigsraad og Ridder Knut
Alfssøns Datterdatter, Fru Gyrvhild Fadersdatter Sparre, som i
1582, da hun ingen Børn havde, overdrog næsten hele sit Gods
til Kronen.1 Den anden Lod, som omfattede Eiendomme i Sogn,
Nordfjord, Søndhordland, den nedre Gaard i Bjarkø m. m., tilfaldt
Mats Jacobssøns og Gro Alfsdatters Søn, Herr Otte Matssøn, med
hvem Rømerætten uddøde paa Sverdsiden, og som efterlod Godset
i Arv til sin Datter Ingegerd, Nils Henrikssøn Gyldenløves
bekjendte Frue. Den sidstnævntes fem Døtre blev, som bekjendt,
alle gifte med danske Adelsmænd, og gjennem dem eller deres
Descendenter fik Bjelkerne, Hvitfeldterne, Basserne, Bildterne,
Langerne og fiere danske Slegter Del i Sigurd Jonssøns rige Arv.
Den tredie Lod, som omfattede Gods paa Nordmøre, Helgeland,
den øvre Gaard i Bjarkø m. m., blev ved Skiftet i 1490 tilkjendt
Søstrene Ingegerd og Sigrid, Datterdøtre af Ingeborg, Katharinas
og Alf Haraldssøns tredie Datter, og Døtre af Erlend Endridssøn
til Losne, med hvem den mægtige Losne-æt udgik. Af disse
Søstre efterlod Ingegerd, der var gift med Arild Kane, ingen Børn,
Sigrid derimod af sit Egteskab med Rigsraaden Bo Fleming en
1 Fru Gyrvhilds Skjødebrev til Kronen er trykt i Norske Iiigsregistr. II. 45S ff.,
og man vil af dette kunne gjøre sig en Forestilling om, hvilke uhyre Besiddelser
der har været samlede i Hafthorssønnernes Æt. Det til Kronen afstaaede Gods.
omfatter nemlig ikke mindre end omtrent halvtrediehundrede Gaarde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
