Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N’orge under Foreningen nu-d Danmark 1537 1814
201
Datter, der blev gift med den danske Adelsmand Holger
Rosenkrantz, hvis Sønnesøn, Erik Ottessøn Rosenkrantz, ved
Farmoderens rige Arv blev Norges mægtigste Godseier i det syttende
Aarhundrede. 1 — Den ovennævnte Arild Kane var ligeledes den sidste
af sin Slegt, og Kanernes Jordegods tilfaldt senere Rigsraaden
Erik Eriksøns eneste Datter, som blev gift med en dansk
Adelsmand, Eiler Brockenhuus, hvis Sønnedatter Sophia, der arvede
Kanestrøm, Ellingaard og meget andet Gods efter de udgaaede
Familier Kane, Griis, Gyldenhorn og Krukov, var Kansleren Jens
Bjelkes Frue.2
Paa denne Maade var saaledes allerede i Begyndelsen af det
sekstende Aarhundrede Hovedmassen af de store Besiddelser, paa
hvilke Norges gamle Aristokrati havde grundet sin Magt og
Indflydelse, gaaet over i danske Adelsmænds Eie. Flere af disse
nedsatte sig her i Landet, og fra dem udgik der Slegter, som i
den paafølgende Tid var Landets anseeligste og mægtigste.
Dersom Norge havde bevaret sin politiske Selvstændighed, havde
Bjelkerne, Hvitfeldterne, Bildterne o. s. v. været de selvskrevne
Medlemmer af Raadet og Befalingsmænd over Rigets Slotte og Len.
I den dansk-norske Helstat derimod maatte de staa tilbage for
sine mægtigere Standsbrødre i Danmark. Kun faa af de til Norge
indflyttede Adelsmænd hørte til Familier, som i deres Hjemstavn
var af de mere fremragende, og om de end kom i Besiddelse af
Godser, som efter norske Forhold maatte kaldes betydelige, var
det dog for intet at regne mod, hvad de store Adelsslegter i
Danmark eiede, hvortil kom, hvad der vel endog var Hovedsagen, at
en norsk Adelsmand ikke besad og aldrig kunde komme til at
besidde saadanne Rettigheder, saadan «Frihed» som en dansk,
aldrig kunde blive, som denne, en «Konge over sin Landboe».
Paa en enkelt Undtagelse nær3 fik derfor ingen af de i Norge
hjemmehørende Adelsmænd Plads i Rigsraadet, og i Regelen
maatte de ogsaa lade sig nøie med de mindre norske Forleninger,
da Hovedlenene som oftest blev betroede til Danske.
Men ligesaa høit som Danmarks anseeligste adelige Familier
stod over sine Stammefrænder i Norge, ligesaa høit stod igjen
disse over den nationale norske Adel. Medlemmerne af denne
var i Virkeligheden intet andet end Odelsbønder med adelige
Titler og Vaabenskjolde. Deres Slegter vides (naar Gallerne undta-
1 Se Stamtavlen over Bosenkrantzerne, Hofman, Danske Adelsmænd. ’I’. II.
2 Samll. t. d. N. Folks Hist. I. 370 ff. Med Hensyn til det foregaaende i det
hele kan henvises til Annaler for Nord. Oldkyndighed 1846 S. 92—96, hvor
Skiftebrevet af 1490 findes aftrykt; Munchs Afh. om Arnmødlingerne sammesteds.
Langes Afh. om Besidderne af Giskø-Godset i Tidsskr. for Vidensk. og Liter. IV.;
om Besidderne af Østeraad, i Illustr. Nyhbl. for 1860 (af H. I. Huitfeldt).
3 Nemlig Henrik Bjelke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
