Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202
% Historiske og politiske Afhandlinger
ges), aldrig at have nydt stor Anseelse eller at have spillet nogen
fremtrædende Rolle. De havde ikke kunnet opnaa at komme i
Forbindelse med Landets høibyrdige aristokratiske Familier,
medens en Bjelke, en Ugerup, en Basse, som hørte til Danmarks
laveste Adel, var blevne anseede for passende Partier for Fru
Ingegerds Døtre, de sidste Repræsentanter for Norges gamle
Aristokrati. Hvad de eiede af Jordegods, var en ren Ubetydelighed
mod, hvad de indgiftede danske Adelsmænd var komne i
Besiddelse af.1 Det kan saaledes, naar disse blev tilsidesatte ved
Bortgivelsen af «Digniteter og Hovedlehn», ikke vække Forundring, at
hine næsten slet ikke kom i Betragtning. — Embedet som Norges
Riges Kansler, der vedblev at bestaa efter 1536, men uden at
medføre Plads i Rigsraadet, har kun en eneste Gang været besat
med en Adelsmand af oprindelig norsk Æt, nemlig Anders Green,
som var Kansler 1602—1614. Christopher Galle, en Søn af den
bekjendte Rigsraad og Ridder Gaute Galle, var Refalingsmand i
Throndhjem 1545—1552; dette er det eneste Eksempel paa, at noget
Hovedlen har været betroet en norsk Adelsmand. At et og andet
af de smaa Len, der ofte kun omfattede et eneste Sogn,
Preste-gjæld eller Skibrede eller et Kloster med tilhørende Jordegods,
forundtes en saadan, kunde endnu lade sig høre, og herpaa haves,
navnlig fra den første Tid efter Statsforandringen, endel
Eksempler; saaledes havde Thrond Benkestok 1547 Søndmøre i Forlening,
Jon Theiste 1549—55 Andenes, Christopher Mogenssøn
(Harding-mand) 1552—60 Lister, Tønne Galle 1560 Frølands Skibrede, Thord
Benkestok 1579 Salten, Laurits Lauritssøn (Galtung) Lister o. s. v.
Dog var ogsaa dette sjeldne Undtagelser. Hyppigere sees de
norske Adelige at have ladet sig nøie med underordnede Poster
og med Bestillinger, som i Regelen pleiede at betroes til
Borgerlige. Flere findes nævnt som Lagmænd, saaledes Laurits
Olufs-søn Green, Thrond Throndssøn Benkestok, Mogens og Thjøstolf
Baardssønner (Hartgenger), Bengt Anderssøn (Haar), Hans Theiste,
Arild Olufssøn (Gyldensø), alle i sidste Halvdel af det sekstende
Aarhundrede, Thorbjørn Thorbjørnsøn (Skaktavl) i Begyndelsen
af det syttende Aarhundrede. Andre tog Tjeneste som Fogder
eller Ombudsmænd hos de danske Lensherrer; saaledes nævnes
«n Thord Bratt som Erik Rosenkrantz’s Foged i Bergen 1552, en
1 Af en «Fortegnelse paa Adelens Sædegaarde i Norge 1639» (Magazin til den
Danske Adels Historie p. 136 ff.) sees, at kun 7 af disse var i norske Adeliges
Besiddelse, Resten — 51 — tilhørte danske eller fremmede i Landet indgiftede
Familier. — Den i Budstikken IV. 737 ff. trykte «Extrakt af Adelens Jordbøger 1639»
viser, at hele det adelige Jordegods paa denne Tid blev anslaaet til at udgjøre
9604 Tønder Hartkorn, og heraf var kun 647 Tønder eller omtrent en Sekstendedel
i oprindelig norske Slegters Besiddelse. Alene Kansleren Jens Bjelke, hvis
Eien-domme er anslaaede til 1123 Tønder, eiede næsten dobbelt saameget som alle
disse tilsammen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
