Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
208
% Historiske og politiske Afhandlinger
og andet gammelt Ord, en og anden gammel Endelse, en og anden
haard Konsonant, hvor Dansken havde en blød, en og anden
Diftong, hvor Dansken havde en enkelt Vokal, forekommer vel
endnu i norske Brevskaber fra det sekstende Aarhundrede; men
disse Eiendommeligheder er saa faa og saa lidet fremtrædende,
at Brevene vil kunne forstaaes med Lethed af enhver, der har
nogen Øvelse i at læse gammel Dansk, uden at man behøver at
besidde nogetsomhelst Kjendskab til det Oldnorske.
Længe efterat den i det foregaaende omtalte Forandring med
Sproget var begyndt at foregaa, ja endog efterat Dansk var blevet
ubetinget herskende som Skriftsprog, synes Kjendskabet til og
Sansen for den fædrelandske Oldliteratur at have vedligeholdt sig
hos Nordmændene. Denne havde været altfor populær til, at
den ikke, idetmindste i nogen Tid, skulde have overlevet det Sprog,
i hvilket den var skrevet. At de vigtigste af dens Frembringelser
engang var næsten ligesaa udbredte og læste i Norge som paa
Island, er uimodsigelig godtgjort ved de mange Codices eller
Brudstykker af Codices, som man her har fundet.1 Navnlig synes
der af Kongesagaerne og Lovene at have cirkuleret en stor Mængde
Afskrifter, og disses Antal blev i det fjortende, ja endog i det
femtende Aarhundrede stedse forøget.2 Hos de høibyrdige
aristokratiske Familier, der stod igjen som Levninger fra Norges
glimrende Fortid, maatte Sagaerne, i hvilke hin Tid var skildret, være
en yndet Læsning, og hos dem er udentvivl hine Haandskrifter
fornemmelig blevne bevarede og forflerede. Med de gamle Slegter
udslukkedes efterhaanden Sansen for Landets Historie,
Forbindelsen med Fortiden blev paa en Maade afbrudt, Literaturen kom i
Forglemmelse, Haandskrifterne blev ødelagte eller vanrygtede.
En af Snorres Oversættere i det sekstende Aarhundrede siger
ogsaa: «Er nu at faa Bøger i Norge siden Adelen minkede her,
enten af Kongebøger eller andre Norske Bøger, faa ere og de, som
dem læse kunne, endnu færre de, som forstaae dem.»3 Efterat Dansk
var bleven det blandt de høiere Samfundsklasser gjængse Talesprog,
maatte Fortrolighed med Oldsproget stedse blive mere sjelden,
medens paa samme Tid det efter Reformationen vaagnende religiøse
Liv og Udbredelsen af dansk Literatur gav Læselysten en
forandret Retning og henledede Opmerksomheden paa nye Stoffer.
Saalænge den norske Lov kun var til i Grundsproget, var det idet-
1 S. Munch, Levninger af Norsk Oldliteratur, i Tidsskr. f. Vidensk. og Liter. I 2.)
ff; Werlauff, Om Ole Worms Fortjenester, Nord. Tidsskr. f. Oldkyndighed I. 348 ff;
Werlauff, Biographiske Efterretninger om Arne Magnussen, sammesteds III. 84 ff.
og de der citerede Steder.
2 En af de ved den Schøningske Udgave af Heimskringla benyttede norske
Codices, den saakaldte Jofraskinna, er endog fra Midten af det sekstende
Aarhundrede og skrevet af Mag. Jens Nilssøn, senere Superintendent over Oslo Stift.
3 S. Werlauff, Om Ole Worm l. c.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
