Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N’orge under Foreningen nu-d Danmark 1537 1814
217
en Dag, da begge Parter skulde møde for ham i Odense, forat
han kunde bilægge Striden. Her blev det (1545) bestemt, at
Borgerne maatte alene med 10 Skibe aarlig fare paa Nordlandene;
Tyskerne derimod, «endskjønt de i Følge af deres Friheder skulde
tage deres Varer i Bergen af Nordlandsfarerne og ikke uden
Kongelig Tilladelse fare til dem», skulde det staa frit for at
udruste saamange Skibe, som de vilde, til det nordlandske Fiskeri.1
Hverken Borgerskabet, som arbeidede sig op og stadig vandt nye
Kræfter, eller de Konlorske, som var uvante til at taale endog
den ringeste Konkurrence, kunde være tilfredse med denne
Afgjørelse, og Tvisten vedblev derfor i de følgende Aar med
uformindsket Heftighed. Hanseaterne navnlig var utrættelige i at
bestorme den danske Regjering med Klager og Forestillinger. Men
hvad de krævede, var noget, som ingen Begjering utvungen kunde
ville indrømme dem, og de formaaede ikke længer at udøve nogen
Tvang. Paa flere Herredage, i Kjøbenhavn 1552 og i Odense 1554,
hvor Deputerede fra Hansestæderne og det bergenske Borgerskab
mødte, blev det sidstnævnte i saa lang Tid nedtrampede
Rettigheder til fri Seilads og Deltagelse i Nordlandshandelen paanyt
indskjærpede og udvidede, hvorhos det blev Hanseaterne betydet,
at Kongen vel ingenlunde tænkte paa at krænke deres retmæssige
Friheder, «men at de beraabte sig saameget paa Vedtægter og
gamle Skikke, det havde ingensteds hjemme, siden det stod dem
frit for at afskaffe de gamle og indføre nye, naar de lystede.2
Det var lykkets dem at monopolisere den norske Handel derved,
at deres Tilførsel hadde været uundværlig, og at de havde
besiddet tilstrækkelig Overmagt til at udestænge enhver Konkurrence;
Strømmen havde nu vendt sig, de ophørte efterhaanden at være
uundværlige, de havde ikke længer Magt til at undertrykke
enhver mod dem fiendtlig Interesse, og det var urimeligt at fordre
opretholdt som en Rettighed, hvad de alene havde besiddet i
Kraft af denne.
I 1556 fik Christofer Walkendorf Befalingen paa Bergenhus
Slot. Det er bekjendt, hvorledes det lykkedes denne Mand ved
sin faste Holdning at knække de Kontorskes Overmod, og
hvorledes han tvang deres uundværlige Hjælpere i alle Stridigheder
og Slagsmaal med Borgerskabet, de tyske Haandverkere, til at
forlade Landet eller gaa ind under Byens Regimente og sverge
Kongen Lydighed som andre Borgere. Kontoret blev derved, som
Walkendorf skriver, vel 250 Mand mindre og Byen saameget mere.
Det var det første ligefremme Angreb paa den mægtige
Kjøbmands-stat, der i saa lang Tid havde hersket over Bergen, og det op-
1 N. Mag. I. 553. Dipl. Noro. II. 1143. Krag, Chr. IIIs. Hist. /. 277, 286.
2 Krag, Chr. III, Hist. I. 367. N. Rigsregistr. I. 154, 177.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
