Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220
% Historiske og politiske Afhandlinger
naaede fuldstændig sin Hensigt, uden at Hanseaterne turde vove at
lade det komme an paa en Kamp. I Begyndelsen brugte de store
Ord og Trudsler, hvorover mange af Borgerne, som saa ofte
havde maattet føie deres Overmagt og hensynsløse Voldsomhed,
blev saa forfærdede, at de lod deres Gods bortflytte fra Byen;
men, efterat Walkendorf havde vist, at han ikke lod sig skræmme,
efterat han havde ladet Slotsmuren besætte med Skyts og truffet
Foranstaltninger til at skyde Bryggen i Brand, saafremt Tyskerne
skulde foretage sig noget oprørsk, faldt de ganske tilføie og
indrømmede ham alt, hvad han forlangte. Stillingen inden Bergen
var derved med ét Slag bleven forandret: den Skræk, der havde
staaet af de Kontorske, den Tvang, hvorunder Borgerskabet havde
været holdt, var tilintetgjort, og det var paa en eftertrykkelig
Maade vist, at Kontorets Bestaaen som en særegen Kjøbmandsstat
var afhængig af, hvorlænge Kongen fandt for godt at taale, at
der inden hans Riger fandtes en Korporation, som ikke rettede
sig efter Landets Love og ikke anerkjendte hans Myndighed.
I 1559 døde Christian den Tredie, og hans Efterfølger viste sig
mindre utilbøielig til at tage kraftige Forholdsregler mod det
tyske Uvæsen. Straks efter sin Regjeringstiltrædelse overdrog
han Bergenhus Slot og Len til Erik Rosenkrantz, som allerede
under tidligere Ophold i Bergen havde havt Tvistigheder med
Tyskerne, og som lader til at have været en virksom og energisk
Mand. Rosenkrantz lod, i Overensstemmelse med Kongens
Befaling, opmaale den tyske Brygge med alle tilhørende Grunder og
satte dem for ret Jordskyld og Grundleie; han paalagde de
Kontorske Leding og Tiende, som de hidtil ikke havde betalt, skjønt
de ikke i noget Privilegium udtrykkeligst var fritagne derfor; han
krævede af dem, at de skulde rømme og nedrive de Boder, som
de eiede i Dræggen, eftersom de stod Slottet for nær, og de Huse,
som de eiede paa Stranden, eftersom det stred mod ældre
Retter-bøder, at nogen udenlandsk Kjøbmand havde Hus til Eie eller
til Laans udenfor Bryggen; han krævede, at de skulde udgive
Kirkehjælp som andre Kgl. Majestæts Undersaatter, at de skulde
afstaa fra Rettigheden til at bestyre deres Kirkevæsen, som
tidligere havde været dem indrømmet, men som var bevist at være
Kongen og Riget til Skade etc. Og da Kjøbmændene nølede med
at give efter, tvang han dem trods deres Pukken paa, at de alene
var pligtige at svare for Raadet i Lübeck, til at underkaste sig en
Dom af endel norske Lagmænd, ved hvilken alle Rosenkrantz’s
Fordringer blev stadfæstede.1
Imidlertid havde Striden mellem de Kontorske og det
bergenske Borgerskab angaaende Nordlandshandelen fundet en nv
Af-1 Trykt i N. Mag. I. 454 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
