Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N’orge under Foreningen nu-d Danmark 1537 1814
227
Skovbruget blev allerede tidligt i fortrinlig Grad Gjenstand for
Regjeringens Opmerksomhed og havde allerede paa de første Trin
af sin Udvikling at kjæmpe med tunge Byrder og en ofte
voldsom og skadelig Indblanding. — Christian den Tredie paabød i
1545, at hvert tiende Bord, som blev skaaret, skulde gives til
Kongen af alle Sagkverner i Riget. Trælasttolden synes at være
opkommen omtrent paa samme Tid og blev snart saa opskruet,
at den efter to Forordninger af 1589 og 1590 endog skulde be
løbe sig til en Fjerdepart af det udførte Tømmers Værdi, hvilket
havde til Følge, at Hollændere og andre Fremmede skyede
Landet.1 Den blev nu vistnok nedsat, men vedblev dog ogsaa i den
følgende Tid at være meget høi. — En iVfcængde Sagbrug var
efterhaanden bleven anlagt paa de Kronen tilhørende Eiendomme, og
de Forføininger, vedkommende Skovbruget, som udgik fra
Regjeringen i det sekstende Aarhundrede, sigter fordetmeste alene til
at befordre Kongens private Interesser som Sagbrugseier. Ikke
nok med at der tilstodes de kongelige Sagbrug Forkjøbsret, og at
den paa dem skaarne Last havde Toldfrihed, blev det paabudt,
at intet Tømmer maatte bortsælges, før Kongens havde faaet
Afsætning; i enkelte Havne blev enhver fremmed Skipper
forpligtet til at indtage et vist Kvantun Bord fra de kongelige
Sag-brug, før det tilstodes ham at indtage sin øvrige Ladning; i
enkelte Distrikter maatte alle, Privatmænd tilhørende, Sagbrug
nedlægges, for at de kongelige kunde komme i desto større Flor.
— For at skaffe sine danske Undersaatter eller sig selv billigt
Kjøb paa Tømmer, lod Kongen endog ganske forbyde Udførsel
af Trælast til andre Steder end til Danmark. Saadanne Forbud
var meget hyppige i det sekstende Aarhundrede, og maa have
virket i høi Grad forstyrrende paa Trælasthandelens Udvikling.
Omsorgen for Skovenes Konservation synes endnu paa denne
Tid ikke at have ligget Regjeringen meget paa Hjerte, skjønt den
anvendtes som Paaskud ved flere af de ovenfor omtalte Forbud,
og skjønt Klager over Skovenes Ødelæggelse allerede dengang var
temmelig hyppige. Man lod sig nøie med i denne Henseende at
forbyde i almindelige Udtryk at hugge til Upligt, hvilket
selvfølgelig ingen Virkning kunde have. Først under Christian den
Fjerde begyndte Lovgivningert paa en mere bestemt Maade at
arbeide for et ordnet Skovbrug. Ved Forordning af 2 September
1628 forbødes dels Udførsel og dels Hugst af visse Slags
Tømmer. Ved Forordning af 28 Juni 1632 blev der udstedt Forbud
mod Hugst af Tømmer under en vis Størrelse, og der sørgedes
for Ansættelse af visse Havnefogder, som havde at paase
Overholdelsen af dette Paabud. Uheldigvis blev alle Regjeringens Re-
1 N. Rigsregistr. III. 55. 115-16, 235.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
