Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228
% Historiske og politiske Afhandlinger
stræbeiser for at modarbeide den overdrevne Hugst frugtesløse
paa Grund af de høie Skatter, som navnlig i Midten af det
syttende Aarhundrede paalagdes Almuen. For at skalfe Udvei til
disse maatte Bønderne gribe til Skoven; Markederne blev
overfyldte, og Priserne holdt sig som Følge heraf yderst låve. Allerede
ved Suverænitetens Indførelse udskibedes der fra Norge aarlig
meget over 200000 Læster Tømmer; men denne betydelige
Udførsel har rimeligvis langtfra indbragt Landet saa meget som de
meget mindre Kvanta, der udførtes i det følgende Aarhundrede,
da Priserne var i hurtigt Stigende.
Indtil de almindelige Kjøbstadsprivilegier af 30 Juli 1662 var
Trælasthandelen fuldkommen fri og kunde drives saavel af
Bønder som af Borgere. Denne Frihed bragte neppe Bønderne nogen
synderlig Fordel, hvorimod den i høi Grad bidrog til at befordre
en overdreven Hugst. De fremmede Skippere havde det langt
mere i sin Magt at bestemme Priserne, saalænge de kunde
for-syne sig med Tømmer umiddelbart hos Bonden, som ofte var
nødt til at sælge til en hvilkensomhelst Pris, — desto mere, jo
lavere Prisen var, — for at skalfe de til Skatternes Betaling
fornødne rede Penge, og i Landdistrikterne, hvor Konkurrencen
ikke kunde være stor, end senere, da Trælasthandelen blev
indskrænket til visse Steder og forbeholdt Borgerstanden alene. Og
for Kjøbstæderne maatte hin Frihed være til den største Skade,
eftersom Borgerne var tvungne til at holde Priser med
Bønderne.1
At Trælasthandelen ikke desto mindre, ogsaa inden de
ovenfor nævnte Privilegier blev givne, i høi Grad bidrog til Byernes
Opkomst, er uimodsigeligt. Den gav Stødet til Skibsfartens
Udvikling, som igjen i flere Henseender har været af saa stor
Betydning for Norges nationale Gjenfødelse; den satte derved og paa
anden Maade mange Mennesker i Virksomhed og bidrog saaledes
til, at Kjøbstædernes Befolkning forøgedes; den skabte en nærsom,
driftig Borgerstand med Handelsaand og Interesser i de samme
1 1 de norske Kjøbstæders Deputeredes Supplikation af 1GG1 (i Rigscirk.) ansøges
om, at Trælasthandelen alene maatte forbeholdes Borgerstanden, «eftersom
Bøndernes Lastebrug og Kjøb med Fremmede er en almindelig Lands Forderv for
alle, som udi Kjøbstæderne nogen Handel og Brug have; thi først er de
Fremmede Bondens Vilkaar bekandt, og giver hannem som et sat Marked, ikke efter
hans Arbeide eller Lastens Verd, men hvad han af Miskundhed vil, hvorefter
Borgerne maa gaa eller lade Lasten ligge til Forraadnelse. Bonden er og saa til
Sinds og den Fremmede geneiget, at han før det til hanem for halv Verd
afha-n-der end den Indlændiske derpaa den ringeste Skillings Fortjeneste forunder,
hvorover Skovene i stor Mængde udhugges, efterdi Bonden derfore saa lidet
bekommer, at det intet kan forslaae enten til hans Skatters Betaling eller Levnets
Ophold».. — Denne Fremstilling kan vistnok mistænkes som ensidig, men savner
neppe Grund; vist er det, at Trælastpriserne, indtil omkring Suverænitetens
Indførelse, holdt sig yderst låve.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
