Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N’orge under Foreningen nu-d Danmark 1537 1814
229
Byer, i hvilke der ved Reformationens Indførelse kun boede
Strandsiddere og Fiskere eller tyske Faktorer.
Det er i det foregaaende omtalt, at man ved Hjælp af de ved
Titus Bülche i 1665 optagne Mandtalslister har kunnet
tilnærmelsesvis bestemme Norges Folkemængde paa denne Tid. I disse
Lister findes der imidlertid meget lidet, der kan tjene til
Oplysning om Kjøbstædernes Indbyggerantal, og, naar man har antaget,
at dette i det nævnte Aar var omtr. 37000,1 saa støtter denne
Antagelse sig alene til Forudsætningen om, at Forholdet mellem
Byernes og Landdistrikternes Befolkning var det samme som ved
Folketællingen i 1769 og senere, hvilken Forudsætning ikke synes
at have megen Bimelighed for sig. Vi skal i det følgende anføre
endel Data, som maaske kan tjene til en nærmere Bestemmelse
af de norske Kjøbstæders Indbyggertal ved Tiden omkring
Suverænitetens Indførelse.
Den tidligere Opgivelse, af hvilken man med nogenlunde
Sikkerhed kan slutte noget med Hensyn til Bergens Folkemængde,
findes i Michel Hofnagels Bergenske Krønike.2 Det berettes her,
at i Aaret 1618, da Pesten bortrev 3719 af Byens Indvaanere
foruden 278 paa Kontoret, fødtes der 247, hvoraf 188 i Domkirkens
og 59 i Korskirkens Sogn, og i Aaret 1629, da Pesten atter
grasserede, og der blev begravet 3175 Lig ved de forskjellige Kirker,
fødtes der 270. Disse Opgivelser ser paalidelige ud. Man kan
derefter antage, at Middeltallet af de aarlige Fødte paa hin Tid
har været halvtrediehundrede, og antager man fremdeles, at
Antallet af de Fødte har forholdt sig til hele Befolkningen som
1:30,3 saa faar man ud, at Bergen i den første Fjerdedel af det
syttende Aarhundrede har havt omtr. 7500 Indbyggere, hvortil
endnu for det tyske Kontors Vedkommende maaske kan lægges
henimod et Tusinde.
Dette Resultat stemmer ganske overens med, hvad man faar
ud af Opgivelser fra en noget senere Tid. — I en «Taxation over
Bergens By, anfangen 9 Mai 1657»,4 efter hvilken der skulde
erlægges Skat af Huse og Formue samt Børne- og Bentepenge,
opføres som skatlagte Indvaanere 1012 Personer, hvoraf nogle er
skatlagte for Hus og Formue, nogle for Hus alene eller for For-
1 Langes Tidsskr. II. 398.
2 Suhm. garni. Samll. II. Bind.
3 Efter Schweigaards Norges Statistik p. 202—3 var Forholdet for det hele
Lands Vedkommende i Aarene 1825—35 som 1: 31’,’b ; i Tidsrummet 1775—84 som
1:34’/* og i Tidsrummet 1743—56, efter en sandsynlig Kaikul, som 1:3674- Det maa
antages, at Forholdet har været endnu ugunstigere længere tilbage i Tiden.
Imidlertid tør det ovenfor anførte Forholdstal maaske ansees for at være ikke saa
langt fra det rette, idet nemlig Fødslerne pleier at være hyppigere end sedvanligt
efter pestartige Sygdomme, da der er et stort Hul i Befolkningen at udfylde.
4 I Bigsark.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
