Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
238
% Historiske og politiske Afhandlinger
Fordringer af en mere omfattende Natur, nemlig saadanne som
Landets politiske og nationale Interesser stillede, kunde længe
forblive fremmede for en driftig og fremadstræbende Borgerstand,
og det er i denne Henseende betegnende, at Ønsket om et norsk
Universitet, i hvilket alle nationale Bestræbelser siden samlede
sig, for første Gang fremtræder i den af de norske Kjøbstæders
Deputerede ved Arvehyldingen i 1661 overrakte Supplikation.
Medens Kjøbstadbefolkningen i Norge saaledes i Tidsrummet
fra Reformationens til Enevoldsmagtens Oprettelse havde gjort
store Fremskridt i Velstand, Uafhængighed og Almenaand,
vat-Danmarks Borgerstand i samme Tidsrum snarere gaaet tilbage.
Det er allerede ovenfor bleven bemerket, at Kjøbstadnæringerne
i dette Land led overordentligt Afbræk ved Adelens stedse stigende
Privilegier og ved Bondestandens og Agerbrugets deraf følgende
slette Forfatning, at Korn udførselen neppe kan antages at have
været saa stor i Midten af det syttende, som den var i
Begyndelsen af det sekstende Aarhundrede, at Studehandelen saagodtsom
ganske var kommen i Adelens Hænder, og at de fleste af Danmarks
engang blomstrende og anseelige Kjøbstæder paa Grund heraf
ved Enevoldsmagtens Oprettelse befandt sig i den maadeligste
Forfatning. Hertil kom, at hvad der endnu ved Reformationstiden
stod tilbage af kommunal Selvstyrelse, saagodtsom ganske blev
tilintetgjort i den paafølgende Tid.1 Dette var ikke andet, end
hvad der ogsaa skete i Norge; men her havde Byernes
kommunale Forfatning kun havt lidet at betyde, og det var saaledes intet
væsentligt Tab, at de ophævedes, hvorimod de i Danmark havde
havde Anordning gjort». Det befales Lensmanden at lade tiltale dem, som
«saaledes have conspireret, sig sammenrottet og forbundet, ved yderste Lougmaal,
efterdi saadan deres Procederen og Gjerning er imod vores Høihed». Ogsaa i
Christiania forefaldt der gjentagne Stridigheder mellem Øvrigheden og
Borgerskabet, som holdt Forsamlinger eller «sammenrottede sig» for at afgjøre
kommunale Anliggender (en Pakke herom fra 1645 i Statholdersk. Arch. i Bigsark.). Om
de 1(5 Mænd eller Borgerrepræsentanter i Bergen se Rescr. 31 Juli 1680 og 4 Febr.
1682 (Bergs Bescriptsamling). En lignende Institution fandtes vistnok ogsaa i flere
af de andre Byer.
1 I Midten af det 16de Aarhundrede blev det almindelig Begel, at Kjøbstæderne
kom i et Underordnelsesforhold til de kongelige Lensmænd (Befaling af Chr. III.
1547, gjentagen af Fredr. II 1561 og senere). Se Jacobsens Afhandl, om
Kjøbstæderne, Hist. Tidsskr. V. 35 ff. — Christian IV., der, som bekjendt, nærede megen
Interesse for Kjøbsta;dernes Opkomst, synes ikke at have vist nogen Skaansel
mod Levningerne af deres kommunale Friheder. Saaledes berøvede han i 1618
Kjøbenhavns Øvrighed dens Ret til at lægge Skat paa Borgerne og fordrede, at
hans Statholder skulde have den afgjørende Stemme herved. (Hammerich, Om
de uadelige Stænder, Ngt hisl. Tidsskr. 1 B.). Under ham blev ogsaa
Borgerstandens Provinsmøder afskaffede (1604). Jvfr. iøvrigt Schlegel, Om de Danskes
Autonomi, S. 223.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
