Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N’orge under Foreningen nu-d Danmark 1537 1814 239
omsluttet et virkeligt Kommuneliv, som nu ved den stigende
Centralisation maatte gaa til Grunde.
Det offentlige Liv overhovedet i Danmark hensygnede efter
Grevefeiden paa en umiskjendelig Maade. Denne Begivenhed
lagde vel ved Reformationens Indførelse Grunden til store
Fremskridt i almindelig Oplysning; men paa de sociale og politiske
Forhold havde den i det hele en uheldig Virkning. De lavere
Stænders Beisning endte med et Nederlag, som kuede alle
fremadstræbende Kræfter. Gjæringen afløstes af en langvarig Stilstand,
og Følgerne af Samfundets dybe Splittelse, som hin Begivenhed
havde bidraget til at forværre, og som efterhaanden tilintetgjorde
den Almenaand, uden hvilken et Samfund ikke kan bestaa,
begyndte nu at træde klart frem. Aristokratiet var gaaet over til et
formeligt Oligarki. Bigsraadet, som allerede før Reformationen
havde faaet en afgjørende Indflydelse paa alle Statens Anliggender,
fik efter denne Tid, da det fuldkommen havde uddannet sin
Forfatning, næsten al virkelig Regjeringsmagt i sine Hænder, saa at
ordentligvis af Kongerne meget lidet og af de øvrige Stænder
saagodtsom intet kunde sættes igjennem mod dets Vilje.1 Rigsraadet
gik nu ogsaa over til at blive en særskilt Afdeling af Adelen eller
en særegen høiere Stand 2, idet nemlig dets Medlemmer i Regelen
toges af en indskrænket Kreds af mægtige, med hinanden nøie
forbundne Slegter, medens de øvrige var udelukkede derfra.
Herved løsnedes Grunden under den aristokratiske Regjeringsform,
paa samme Tid som den i det udvortes naaede sin høieste
Udvikling, idet der i den adelige Stand, som hidtil havde udgjort en
tætsluttet Masse, opstod en Spaltning, og idet den lavere Adel,
som ingen Del havde i Rigsraadsoligarkiets Magt, efterhaanden
ligesom det øvrige Folk blev mere og mere fremmed for det
offentlige Liv og for Statens Anliggender. Det synes, som at det
havde været det naturlige, at denne nu mere og mere havde
sluttet sig til de lavere Stænder, for i Forening med dem at
indskrænke Raadet og tilkjæmpe sin Repræsentation paa Rigsdagen
en selvstændig politisk Betydning. Herved vilde maaske en fri
Forfatningsudvikling have været betrj^gget. Uheldigvis var en
saadan Forening umulig paa Grund af den dybe sociale
Adskillelse mellem Adelen og det øvrige Folk, og de store Forrettigheder,
som den førstnævnte besad. Rigsraadet beskyttede og udvidede
disse, og den øvrige Adel gav heller Afkald paa enhver politisk
Indflydelse, end den vilde udsætte sig for at tabe noget af hine
lukrative Privilegier, hvorved i Virkeligheden dens Stilling i Sam-
1 J. E. Larsens Afhandl, om Rigsdage, Landsthing og Rigsraad, Hist. Tidskr.
I. S U.
2 Sammest. § 15.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
