Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
240
% Historiske og politiske Afhandlinger
fundet blev undergravet. Adelens sociale Fortrin kan nemlig
forekomme naturlige, saalænge den regjerer Samfundet, saalænge
den er politisk virksom og gaar foran i Krig’ og Fred; men de
bliver utaalelige, naar den drager sig ud af det offentlige Liv. Et
saadant Forhold maatte ogsaa have en degraderende Indflydelse
paa Standens hele Karakter. Dens Frihedsaand og
Fædrelandssind tabte sig mere og mere. Alene naar det gjaldt dens Frihed
for at deltage i de offentlige Byrder viste den Sammenhold og
Fasthed; for Samfundets almindelige Interesser derimod syntes
den som oftest at være temmelig ligegyldig, og til de lavere
Klasser stillede den sig væsentlig kun i Undertrykkerens Forhold.
Herremændene, som fordum havde været Landets rette
Forsvarere, og hvis Privilegier jo ogsaa oprindelig grundede sig paa, at
de skulde «vove deres Hals for Kongens og Landsens Fred», viste
sig nu ofte uvillige til Opofrelser, ofte endog feige og forræderiske,
naar det gjaldt deres Fædrelands Forsvar. Higen efter
Berømmelse og Udmerkelse blev sjelden blandt dem, og det sedvanlige
var, at de tilbragte Livet hjemme paa sine Gaarde, beskjæftigede
med at samle Penge og udsuge sine Bønder.1 — Naar det skortede
Adelen paa Almenaand og Sans for borgerlig Frihed, kunde disse
Følelser endnu mindre tænkes raadende hos de lavere Stænder.
Bondestanden, hvis Repræsentation paa Rigsdagene ganske var bortfaldt
i Slutningen af det sekstende Aarhundrede, stod paa en Maade
udenfor Samfundet, og Borgerstanden havde, navnlig siden
Reformationen, levet under et altfor sterkt Tryk og i altfor megen
Afhængighed, til at ikke Sneverhed og Smaalighed skulde være
bleven de fremherskende Træk i dens Karakter. Had mod Adelen
og Misundelse over dens store Forrettigheder synes at være bleven
mere og mere almindelig, og dette havde til Følge, at de
borgerlige Klasser satte alt sit Haab til en Forøgelse af Kronens Magt
og ganske tabte Interessen for at bevare politiske Rettigheder, som
efter de daværende Samfundsforholde fornemmelig kom Adelen
til Gode.
At den hele Stænderforfatning savnede Livskraft, at navnlig
Aristokratiet under sin tilsyneladende store Magt skjulte et dybt
indre Forfald, kom tilsyne paa den mest iøinefaldende Maade
ved Statsforandringen i 1660. Denne var en fuldstændig
Omstyrten af det Bestaaende, og den gjennemførtes ikke destomindre uden
nogen Kamp. Sjelden eller aldrig er vel et større Resultat
opnaaet ved saa smaa Midler og med saa liden Anstrengelse. Der
er i det Angreb, som blev rettet mod den bestaaende
Statsforfatning, intetsomhelst at beundre; det blev ikke foretaget efter en
1 «Ihr Geist war nieht Ehrgeiz, sondern Finanzsucht», Spittler, Gesch. d. Revol.
16 GO.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
