Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N’orge under Foreningen nu-d Danmark 1537 1814
241
dybt udtænkt og længe forberedet Plan: det udførtes, uden at der
paa noget Punkt krævedes nogen særdeles Virksomhed eller
Dristighed, og det er bekjendt, at Kongen var meget langt fra at
lægge nogen fast Holdning for Dagen, at han tvertimod efter al
Sandsynlighed vilde have trukket sig tilbage eller ialfald aldrig
have gaaet saa langt, som han gik, saafremt der havde vist sig
Tegn til alvorlig Modstand. Men det viste sig, at baade Rigsdag
og Rigsraad var saa aldeles ude af Stand til at forsvare sin Plads
som selvstændige Statsautoriteter, at Kongen blot behøvede at
udstrække sin Haand efter Enevoldsmagten for at faa den, og
Hofkamarillaens Foretagende blev saaledes kronet med et Held,
som den selv neppe havde kunnet vove at haabe. Den adelige
Stand paa Rigsdagen var alene bekymret for sine Privilegier;
den havde ogsaa isoleret sig formeget fra det øvrige Folk til at
kunne optræde som Frihedens Forkjæmper, og den tabte aldeles
Hovedet, da den blev overrasket med Forslag til gjennemgribende
Forandringer i Konstitutionen. Borgerstanden og Geistligheden
lod sig lede af Hoffets Kreaturer og af sin Avindsyge mod
Herremændene. En og anden Gang fremdukker vel under
Forhandlingerne Tanken om, at Folkets Repræsentanter ikke ganske burde
lade Magten slippe sig af Hænderne; men der fandtes ikke en
eneste Mand med Karakter og fremragende Dygtighed, som kunde
gribe denne Tanke og give Bevægelsen en anden Retning end den,
Hoffet ønskede. Rigsdagens Forhold vidner i det hele om en total
Mangel paa Karakter, politisk Fremsynethed og Frihedsaand, og
maatte betage Kongen enhver Betænkelighed ved at benytte den
Magt, som var bleven ham overdraget, paa en hvilkensomhelst
Maade, han fandt for godt.
Den nye Tingenes Orden, som blev grundlagt i 1660, stødte
heller ikke senere paa nogen Opposition. At de store Adelsslegter,
som tilforn havde regjeret Staten, var misfornøiede, er en
Selvfølge, og der mangler heller ikke Vidnesbyrd om deres fiendtlige
Stemning;1 men denne kom intetsteds til noget alvorligt Udbrud.
Folket i det hele bøiede sig villigt for den suveræne Kongemagt
og følte neppe Savnet af politiske Rettigheder, som det ikke havde
forstaaet at gjøre Brug af, da det besad dem.
Enevoldsregjerin-gen behøvede saaledes ikke voldsomme Midler for at befæste sig.
Den havde allerede under de første Enevoldskonger i det
væsentlige den samme Karakter, som den siden stedse bevarede: lidet
virksom, men ogsaa lidet voldsom eller despotisk. Ikke
destomindre — saa skrøbeligt havde det gamle været — gjorde den
nye Tingenes Orden sig med en forbausende Hurtighed gjældende
i alle Forholde og bevirkede en total Omveltning i Samfundets
1 Se fornemmelig P. W. Becker, Saml. til Danm. Hist. I. 208 f. 311 o. fl.
16 — Sars: Samlede Verker. III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
