Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
242
% Historiske og politiske Afhandlinger
hele Karakter, i Folkets Seder, Tænkemaade og aandelige Liv.
Statsforandringen var ikke blot radikal i sin politiske Form, den
blev det ogsaa i sin nationale og sociale Eftervirkning.1
Der er i denne Henseende fornemmelig tre Hovedpunkter at
bemerke: det gamle Aristokratis Undergang og Opkomsten af
en ny, fornemmeligt tysk, Hofadel, dernæst Hoffets og
Hovedstadens i overvættes Grad stigende Betydning, endelig Dannelsen
af et sterkt centraliseret Begjeringsmaskineri, som greb ind
allevegne og fuldstændigt absorberede Statens offentlige Liv.
Den gamle danske Adel var endnu i Tiden umiddelbart før
Statsforandringen talrig og, som det syntes, blomstrende. Dens
Medlemmer beklædte alle høie Poster ved Hoffet, i
Administrationen, Arméen og Flaaden; flere blandt dem var overordentlig
rige, og tilsammen eiede de næsten det halve Land. Fra denne
Høide blev den pludselig nedstyrtet ved Suverænitetens Indførelse,
og der hengik neppe et Par Generationer efter denne Begivenhed,
før den kunde siges at være saagodtsom aldeles uddøet eller
forsvunden. Enevoldsregjeringen, der ikke turde stole paa, at noget
Medlem af den engang herskende Stand oprigtigt vilde slutte sig
til den nye Tingenes Orden, gik systematisk tilverks i at
fortrænge og udelukke danske Adelsmænd fra Statstjenesten, navnlig
fra de militære Befalinger,2 hvilket fordetmeste bortgaves til tyske
Officerer, som kom ind i Landet med de hvervede Tropper.
Hoffet blev efter Statsforandringen næsten aldeles fortysket;
Dronning Sophie Amalie var tysk; Fredrik den Tredie kunde paa
en Maade siges at være det samme; begges Yndlinger og fortrolige
Baadgivere var Tyskere. Saalænge Rigsraadet bevarede sin Magt, holdt
disse sig endnu i Baggrunden, og Kongen vovede ikke at drage
dem frem for ikke at opirre de mistænksomme Oligarker, som
allerede begyndte at knurre over, at han viste Udlændinger mere
Fortrolighed end Landets egne Børn. Efter Rigsraadets Fald
kunde han mere uhindret følge sin Tilbøielighed; dog maatte
Overgangen ikke blive altfor voldsom, og den indenlandske Adel
var derfor endnu i denne Konges Regjeringstid sterkt
repræsenteret i de høie Stats- og Hofembeder. Men allerede under hans
Eftermand, Christian den Femte, der ogsaa havde faaet en tysk
Opdragelse, og endnu mere senere, er tyske Navne de overveiende
i Kongens Raad,3 i Arméen, ved Hoffet og blandt Landets store
1 Molbechs Afh. om Holberg og hans Samtid, Hist. Tidsskr. VI. 480 ff.
2 Allerede i 1662 nævnes saaledes, i et Brev fra den svenske Resident i
Kjøbenhavn, Duvall (Becker, I. 281), Oberst Eiler Holk som den eneste danske
Adelsmand, der endnu var i dansk Krigstjeneste. Se ogsaa Becker II. 249 og flere.
3 I Geheimekonseilet sad i Aarene fra 1701—1771 25 tyske Adelige eller dog
Adelige af tysk Ekstraktion og foruden 2 Danneskjolder kun 8 danske fødte
Adelige. Baden, Danm. Hist. V. 10.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
