Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N’orge under Foreningen nu-d Danmark 1537 1814
243
Godseiere. Der begyndte en formelig Indvandring af tyske
Adelsmænd, og disse modtoges i Regelen med Velvilje og gjorde en
hurtig Karriere ved Hoffet, som under Christian VI’s
Regjering t. Eks. var saa tysksindet, at ikke engang en Holstener
an-saaes for tysk nok,1 og hvor en dansk Adelsmand kun
undtagelsesvis formaaede at trænge sig frem. De erholdt Pensioner, Titler
og høit aflagte Embeder, de samlede sig Formuer og tilkjøbte sig
store Godser i Danmark eller fik saadanne til Foræring af
Kongerne. Paa samme Tid gik det stadigt og hurtigt tilbage med den
indenlandske Adel. Den beholdt vistnok efter Statsforandringen
de fleste af sine Privilegier, eller erholdt dem fornyede i den
nærmest følgende Tid; men det viste sig her, hvad der ogsaa
andensteds er bleven stadfæstet, at en Adel, som har tabt sin
politiske Indflydelse, heller ikke formaar at holde sig i materiel
Henseende, men forarmes, degenererer og uddør.2 Særegne
Omstændigheder stødte til for at fremskynde den danske Adels
Undergang efter Statsforandringen. Dens vigtigste Indtægtskilde, de
indbringende Kronlen, ophørte aldeles i 1662. Bondegodset var
ved de ulykkelige Krige før Suverænitetens Indførelse bragt i den
maadeligste Forfatning; en stor Del af det laa øde, og
Herremændene maatte af dette udrede de paalagte høie Kontributioner.
Mange blandt dem solgte paa Grund heraf sine Godser for det
halve Værd og bosatte sig i Stæderne;3 de fleste forarmedes, og
mange Slegter, som før Statsforandringen havde været mægtige
og blomstrende, uddøde med en næsten uforklarlig Hurtighed.
Beventlower, Ahlefelder, Wedeler, Knuhter, Holsteiner, Plessener
etc., lutter tyske eller holstenske Adelsfamilier, hvem Hoffet havde
trukket ind siden 1660, kom i deres Sted som Landets første
Eiendomsbesiddere og mest formaaende Stormænd. Det var
ogsaa fornemmelig disse, der optoges i den nye af Griffenfeld
indførte Titeladel. Blandt de under Christian den Femte i
Grevestanden ophøiede ti Familier var der saaledes kun tre Danske
mod syv Tyske, og af de 31 Grevskaber og Baronier, som 1757
fandtes i begge Biger (3 i Norge), eiedes kun 11 af indfødte danske
Familier, Besten af indflyttede tyske.
Det gamle Aristokrati havde ikke behøvet at søge Magt eller
Anseelse ved Hoffet. Dets Medlemmer residerede i Begelen hjemme
paa sine Gaarde, og flere blandt dem kunde her omgive sig med
en Pragt, som neppe stod langt tilbage for den, der omgav Kon-
1 I et Brev fra Christian VI. (Mnemosyne III. CLVIII.) heder det saaledes om
en Kammerjunker v. Ahlefeld : «tilmed kan jeg ikke bruge ham ved Hoffet,
eftersom han er en Holstener».
2 Jvfr. saaledes om den franske Adels Skjæbne i Modsætning til den engelske,
Tocqueville, L’ancien Réginie et la Revolution, ch. VIII.
3 Becker, Samll. II. 143.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
