Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N’orge under Foreningen nu-d Danmark 1537 1814
253
skab som den honnette Ambition kunde umulig bestaa sammen
med Uafhængighed og en nobel Tænkemaade: ligesom den var
udsprungen af den uværdige Umyndighedstilstand, hvori Folket
blev holdt, saaledes maatte den ogsaa bidrage til end yderligere
at fornedre Nationens politiske og moralske Karakter. Den
overdrevne Vegt, som tillagdes Rangen, satte enhver anden Udmerkelse
i Skygge; Talenter, Flid, Fortjenester havde ingen Anseelse, naar
de ikke var forenede med en høi Plads i Rangforordningen; de
nyttigste Beskjæftigelser blev ringeagtede, fordi de ikke aabnede
sine Dyrkere Adgang til en Titel. Ved Rang- og Titelvæsenet
blev alle Samfundets høiere Klasser paa en Maade indlemmede i
Hoffet og kom snart til at dele de Egenskaber, der er karakteristiske
for et Hofslæng: den tomme Forfængelighed, den krybende
Underdanighed mod alle Høierestaaende, den fuldstændige Mangel paa
Karakter og borgerligt Mod. Om disse Egenskaber vidner hele
den danske Historie efter Suverænitetens Indførelse: den har ikke
en eneste politisk Karakter at opvise, ikke en eneste Mand, der
har havt Mod til at føre et frimodigt Sprog ligeoverfor Hoffets
Mægtige eller til at fastholde en fra deres forskjellig
Overbevisning. Men udentvivl frembyder den Struenseeske Katastrofe det
mest iøinefaldende Vidnesbyrd om, hvor dybt det danske Folk
var degraderet i politisk Henseende ved en hundredaarig
Enevælde. Saa ugunstig man end vil dømme om Struensee som
Statsmand, — og han var visselig en for politisk Klogskab blottet
Doktrinær, — saa maa det dog indrømmes, at hans Regjering var
den mest oplyste og mindst fordomsfulde, som Danmark havde
havt siden Enevældets Oprettelse. Ikke desto mindre lykkedes det
ham ikke at vinde nogen Sympathi eller Understøttelse hos Folket,
som tvertimod synes at have befundet sig meget ilde ved at være
bleven rusket op af sin Søvn ved hans frisindede Reformer. Han
vakte Uvilje mod sig, heder det, fordi han viste aabenbar
Ringeagt for Landets Sprog og Nationalitet; men en saadan Ringeagt
havde ogsaa tidligere Regjeringer lagt for Dagen. En mere
virksom Aarsag til at gjøre ham forhadt var det udentvivl, at han
ved sine for det hele Samfund aabenbart gavnlige Reformer ikke
tog Hensyn til, at en enkelt Mand eller en enkelt Familie kunde
lide Tab, at han søgte at indskrænke Rang- og Titelvæsenet og at
befri Statskassen fra den Mængde overflødige og uberettigede
Pensioner, som hvilede paa den.1 Det betitlede og pensionerede
Hofslæng udgjorde nemlig en overordentlig talrig, i Kjøben-
1 Reverdil (l. c. pag. 322) anfører denne Aarsag som den væsentligste til at
gjøre Struensee forhadt og føier til: «Chez une nation oü il n’existe presque pas
de classe industrielle, mécontenter les serviteurs de la Couronne, c’est irriter tous
oeux qui ont une voix pour se piaindre.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
