Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
254
% Historiske og politiske Afhandlinger
havn endog den dominerende Klasse, og Almenaanden,
Interessen for det heles Fremgang var for svag til at kunne
bestaa en Kamp med de mange smaa Familie- og Koteri-Interesser,
som Struensee havde været uforsigtig nok til at udfordre.
Imidlertid, hvor sterkt end Hadet kan have været, saa synes
dog den Maade, hvorpaa han blev styrtet, at have maattet
vække Indignation og Medynk. Men heraf sees intet Spor.
Tvertimod overvældedes det seirende Partis Hoveder med de væmmeligste
Smigrerier, og de ulykkelige Ofre for Hofrevolutionen med den
bitreste Haan og de gemeneste Smædelser, medens ingen havde
vovet at hæve sin Stemme mod dem, saalænge de endnu besad
Magten. I den Kommission, som blev nedsat for at dømme
Struensee og Brandt, fandtes der ikke en eneste, som havde Mod
til at protestere eller til at unddrage sig Delagtighed i de
Justitsmord, som det seirende Parti krævede, og dog sad der i denne
Kommission Mænd som Kofod-Ancher, Stampe, Luxdorph,
Carstens, det vil sige Mænd, som nød en udelt Agtelse, ikke blot for
sin Duelighed, men for sin Karakters Renhed og Uafhængighed.
Men selv den største personlige Hæderlighed kan svigte, naar den
ikke støttes ved sine Omgivelser.
Den her givne Skildring af de Virkninger, som Statsforandringen
i 1660 har havt, passer i sine væsentlige Træk alene paa Danmark.
Hvad Norge derimod angaar, da havde hin Begivenhed dels i sine
indirekte Følger en ganske modsat Betydning, dels kunde
Virkningerne af det System, som blev grundlagt i 1660, ikke i samme
Grad udstrække sig over det fjerntliggende, forsømte Land, som
over det Land, i hvilket Hof og Regjering havde sit stadige Sæde,
hvorved ogsaa hint i Hovedsagen blev regjeret efter de samme
Grundsætninger.
Suverænitetens Indførelse gav det gamle Aristokrati Dødsstødet.
Dette bidrog i en overordentlig Grad til at svække den danske
Nationalitet, men for den norske var det i visse Maader endog en
Vinding. For at den sidste nemlig skulde kunne gjøre sig
gjældende i det fælles Aandsliv, for at den skulde kunne bearbeide
paa en selvstændig Maade de Kulturelementer, som var tilførte
den ved Foreningen med Danmark, — ikke nedtrykkes af dem,.
— var det en nødvendig Betingelse, at Uligheden mellem begge
Folks Kræfter nogenlunde udjævnedes. I Beformationens
Tidsalder havde denne Ulighed været paa sit høieste. Norge var
indtil Begyndelsen af det sekstende Aarhundrede bestandig gaaet
tilbage; Danmark derimod var gaaet fremad og havde et kraftigt
Aristokrati, en talrig velhavende Borgerstand, et sterkt bevæget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
