Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N’orge under Foreningen nu-d Danmark 1537 1814
261
Danske, ikke alene med Hensyn til Culturens ydre Væsen, men i
solide Handelskundskaber. Dette monne have sin Grund tildeels
deri, at Dansk Handel i Smaastæderne dengang var næsten
udelukkende indenlandsk og gav ingen Anledning til Berørelse med
Udlandet, medens Nordmanden ofte ferdedes i Udlandet og
nødsagedes til at føre Brevvexling i fremmede Sprog. Det var ikke
used-vanligt, at Norske Handelsmænd gjorde udenlandske Reiser, ikke
alene paa Handelens Vegne, men for at gjøre sig bekjendt med
fremmede Lande, og til denne Udgift for sine Sønner var Handelsmanden
som oftest mere villig end til at sende dem til Kjøbenhavns
Universitet. Vi finde saaledes i det her omhandlede Tidsrum vistnok saare
faa Kjøbmænd, som havde betraadt den academiske Bane, men liere,
som udmerkede sig ved herlige Aandsgaver, som hyldede og
understøttede Videnskabelighed, og som overhovedet i Dannelse,
Sprogkundskab og Bekjendtskab med Handelsvæsen ingenlunde stode
tilbage for store Stæders og langt større Nationers Handlende.»
Hvad der paa dette Sted er sagt om de danske Byers Mangel
paa Forretningsliv og Forbindelser med Udlandet, gjælder
naturligvis ikke Hovedstaden. Denne kom, navnlig i den sidste Halvdel
at det attende Aarhundrede, ved de af Begjeringen tilstaaede
Begunstigelser og Oprettelsen af de mange forskjellige Kompagnier
i Besiddelse af en særdeles betydelig og meget vidtstrakt Handel,
som endog overgik Bergens, der hidindtil havde været Rigernes
første Handelsstad. Men, — vi gjentager her, hvad der allerede
ovenfor er bleven bemerket: Kjøbenhavns kommercielle og
industrielle Liv var af en usund Art, fremkaldt og opretholdt ved
kunstige Midler; den kjøbenhavnske Borgerstand var med
Hensyn paa sin Virksomhed ganske afhængig af Regjeringen og derfor
uden virkelig Handelsaand, uden den Karakterens Selvstændighed,
der giver de næringsdrivende Borgerklasser deres rette Betydning
for et Samfunds Udvikling. Hoffet med sin Pragt og sin stive
Etikette, med sit uhyre Slæng af betitlede Dagdrivere skaffede
Hovedstadens Indvaanere en rigelig Næring, men udøvede en
lidet fordelagtig Indflydelse paa deres Karakter, og den
kjøbenhavnske Borger blev ikke mindre end Embeds- og Adelsmanden
vant til krybende Underdanighed ligeoverfor alle Høierestaaende,
hengiven til Glimresyge og begjærlig efter Rangens og Titlernes
tomme Udmerlfelse. En engelsk Reisende, Williams, der opholdt
sig i Danmark under det struenseeiske Regimente, skildrer den
danske Borgerstand (hvorved han vel nærmest har havt den
kjøbenhavnske for Øie) i Modsætning til den norske paa følgende
Maade1: «Man kan neppe tænke sig Mennesker, der er mere
1 /. Williams, Esq., Ursprung und Zustand der Nordischen Reiche, übersetzt von
Adelung, I. 404.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
