Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
262
% Historiske og politiske Afhandlinger
forfængelige og mindre virksomme, mere hengivne til at leve over
deres Evne i en latterlig Pragt end Kjøbmænd og Borgere i de
fornemste danske Byer. Nordmændene danner en fuldkommen
Modsætning til dem; thi hvorvel ogsaa disse staar under den
samme Herre og bliver trykkede, saa er de dog langt mere frie,
selvstændige, flittige, ivrige i deres Handel og sparsomme med,
hvad de fortjener. Hine er opdragne i alle en slavisk
Frygtsomheds Grundsætninger; disse er langt mere utvungne og
omgjæn-gelige i deres Opførsel. Disse er duelige Kjøbmænd og
Haand-verkere; hine er af Natur dovne og udsvævende. Nordmændene
er oprigtige og redelige i deres Handel; om de Danske kan dette
ikke siges; de skulde gjerne opofre sine Venner og sin egen
Fordel for en tom Titel, hvilket dog alt i nogen Grad kan undskyldes
ved deres Opdragelse og den Begjering, under hvilken de lever.»
— Der er vistnok Grund til at antage, at denne Forfatter, der
skrev under Indtrykket af den nylig stedfundne Hofrevolution,
ved hvilken en engelsk Prinsesse var bleven saa uværdigt
behandlet, har været forudindtagen mod de Danske, og at han har
rost Nordmændene altfor sterkt paa disses Bekostning. Men i
sine væsentlige Træk har dog hans Skildring al Sandsynlighed
for sig. Det kan ikke betvivles, at den norske Handelsstand, hvis
Virksomhed var saagodtsom ganske uafhængig af Regjeringens
Protektion, som ikke kom i nogen Berørelse med Hoffet, som
tilhørte et Land, hvor Standsforskjel og Ulighed i Rettigheder
var næsten aldeles ukjendt, har været mere driftig, mere
selvstændig, mere vant til at handle paa egen Haand, mere frisindet
og mere besjælet af egte Borgerstand end den danske.
En lignende Forskjel tør vel ogsaa antages at have bestaaet
mellem Embedsmandsklassen i Norge og dens Standsbrødre i
Danmark; men Grænsen kan her ikke være saa skarp, fordi
Embedsmændene ifølge sin Stilling og Opdragelse mere end de
næringsdrivende Borgerklasser tilhører den hele Ståt og mindre
den enkelte Statsdel, i hvilken de opholder sig. — Det er først
efter Suverænitetens Indførelse, at der kan være Tale om en
særegen norsk Embedsstand. I den nærmeste Tid efter
Reformationen blev en stor, maaske endog den største Del af de geistlige
Embeder i Norge besat med Danske, og Presteskabet i det hele
stod paa et overordentlig lavt Trin, hvad Kultur og Oplysning
angaar. Der fandtes, paa Lagmændene nær, ingen egentlig civil
Embedsstand. Landet bestyredes af de fra Danmark opsendte
Lensherrer, og disse havde under sig som Fogder sine private
Retjente. Efter Statsforandringen derimod blev et ordentligt
Em-bedsverk indrettet. Aristokratiet afløstes af et Rureaukrati, og
Embedsmændene blev nu den mest ansete og mest formaaende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
