Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N’orge under Foreningen nu-d Danmark 1537 1814
263
Samfundsklasse. Fogder og Sorenskrivere ophørte at staa i et
privat Tjenesteforhold, og Forpligtelsen til at underkaste sig
Eksamen ved Kjøbenhavns Universitet, som i 1629 anordnedes for
vordende Prester og i 1736 for juridiske Embedsmænd, maatte
bidrage til, at Embedsmandsklassen ogsaa i Oplysning og
Kundskaber kom til at indtage den første Plads.
Det vedblev vistnok lige indtil Foreningens Opløsning at være
sedvanligt, at danske Mænd ansattes i Norge; de høiere Poster,
navnlig Amtmands- og Stiftamtmandsembederne, var forbeholdte
Hofadelen, og disse beklædtes saaledes kun undtagelsesvis af
Nordmænd. Men efterhaanden kom det dog derhen, at den
overveiende Del af Norges Presteskab og juridiske Embedsstand
bestod af Landets egne Børn. De i Norge ansatte Embedsmænd
sendte sine Sønner til Universitetet, og disse vendte i Regelen
efter fuldendte Studier tilbage til Fædrelandet. I forrige
Aarhundrede synes der gjennemsnitlig hvert Aar at være bleven
indskrevet omtrent 40 norske Studenter ved Kjøbenhavns
Universitet,1 og dette Antal er saa stort, at der ikke kan have manglet
særdeles meget i, at det var tilstrækkeligt til Besættelse af
Landets saavel geistlige som civile Embeder.
Det blev, under Striden om et Universitets Oprettelse i Norge,
hyppigt fremhævet, at dette Lands Ungdom var langt uheldigere
stillet med Hensyn paa Studeringer end Danmarks, saalænge den
kjøbenhavnske Høiskole var fælles for begge Riger. Reisen
herned var besværlig, Opholdet kostbart; de norske Studenter var
fremmede i Hovedstaden og savnede derfor Bekjendtskaber og
Veiledning. Som oftest søgte de at faa sine Eksaminer fra sig
saa hurtigt som muligt for at vende tilbage til sin Hjemstavn,
hvor de lettere kunde ernære sig, men hvor de savnede al Spore
og al Anledning til at fortsætte sine Studier. Det kunde derfor
ikke være anderledes, end at virkelig Lærdom eller endog blot
solide Kundskaber hørte til de store Sjeldenheder blandt Norges
Embedsstand. Men denne havde dog i andre og væsentlige
Henseender Fortrinnet for den danske. En stor Del af de lavere
Embedsmænd i Danmark ansattes af Herremændene og var
ganske afhængig af disse; den adelige Godseier benyttede sig desuden ofte
af sin Kalds- eller Birkeret til at ansætte de uværdigste Personer
som Prester eller Dommere paa sine Eiendomme. Disse Forhold
var ukjendte i Norge. Den norske Embedsmand stod alene og
umiddelbart under Regjeringen og havde, som opvokset i det
fjerne Land og ubekjendt med Hoffet og de Store, sjelden andet
at stole paa med Hensyn til sin Befordring end de virkelige Kva-
1 N. Wergelands Prisskrift Mnemosyne, I. Bind. (Hist. Philos. Sa.mil., udg. af
Selsk. for Norges Vel.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
