Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
270
% Historiske og politiske Afhandlinger
udvikling er den i forskjellige historiske og geografiske Forhold
begrundede Modsætning mellem norsk og dansk Smag og
Aandsretning det egentlige Kjernepunkt. Han gjør opmerksom paa, at
de allerfleste af hint Tidsrums betydende Digtere var Nordmænd,
og viser, hvorledes det fornemmelig var denne Norges kraftige
Deltagelse i det fælles Aandsliv, hvem Bevarelsen af Sprogets og
Literaturens selvstændige Karakter skyldes, ikke blot
forsaavidt-som Holberg var en Nordmand, men ogsaa fordi de følgende
norske Digtere som oftest langt bedre forstod at træffe den egte
nordiske Sprogtone end deres danske Samtidige, der stod under
den tyske Aands og Smags Herredømme. En hermed
overensstemmende Opfatning er nylig af en anden udmerket Forfatter
bleven gjort gjældende i et Skrift over den norske Digterskole i
Slutningen af forrige Aarhundrede og" dens Forhold til Ewald.1
Hin Digterskoles store Fortjeneste af Sproget og Literaturen, som
senere Kritikere, under Indflydelsen af ensidige tysk-romantiske
Smagstheorier, har været tilbøielige til at nedsætte, og navnlig det
saavel i national som i almindelig æsthetisk Henseende
velgrundede i dens Opposition mod Ewald, er her saa træffende og
bestemt eftervist, at man, naar man støtter sig til disse to
Autoriteter, neppe behøver at frygte en Beskyldning for uberettiget
Vin-diceren eller national Ensidighed.
Man har ofte talt om Holbergs afgjort danske Karakter som
Forfatter og Stilist, om hans Sprogs «indfødte Danskhed»; men
disse Udtryk er i Grunden vildledende. Holberg har skabt det
danske Skriftsprog, idetmindste dets Prosa, som selv i sin
nuværende Form, efter J. L. Heibergs Bemerkning, kun er en
Modifikation af den holbergske; han har havt en saa mægtig og
afgjørende Indflydelse paa det Folks Udvikling, i hvis Midte han
virkede, at det maaske i enhver Literatur er uden Sidestykke. Og
forsaavidt er han vistnok mere national dansk end nogen anden
Forfatter. Men det vil ikke kunne nægtes, at hans Forhold til
Danmarks hele forudgaaende aandelige og literære Liv væsentlig
var et fremmed. Han læste ikke den danske Literatur eller
væmmedes ved den, naar han læste den. Han viser sig aldeles
uberørt af dens Aand; han brød med det gamle, «og viklede det ind
med i den store Pakke hjemmegjort Vadmel, hvilket han
ubarmhjertig kaster bort som noget udslidt Tøi, der ikke længere er til
at bære, og som han med Vid og Lune indvier til Latter og
Undergang».2 Hans Karakter som Forfatter og Stilist er helt
igjennem ny, og der er i Danmarks tidligere eller samtidige Lite-
1 J. S. Welhaven, Ewald og de Xorske Digtere.
5 N. M. Petersen, Bidrag etc. IV. 486.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
