Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N’orge under Foreningen nu-d Danmark 1537 1814
271
ratur intet, som røber en med hans beslegtet Aand, intet, som
bebuder eller forbereder hans Optræden.
Medens den franske Indflydelse, som siden Christian den
Femtes Tid havde begyndt at gjøre sig gjældende ogsaa i
Danmark, var indskrænket til Moderne og Selskabslivet hos de høiere
Samfundsklasser, vedblev Tyskheden fremdeles at raade i
Videnskabelighed og Literatur, hvor den kom tilsyne i en pedantisk
Lærdom, en forstenet Orthodoksi og et aandløst Versmageri.
Man reiste til Paris for at lære fine Manerer; men man studerede
ved tyske Universiteter. Holberg derimod vendte sig ganske bort
fra Tyskland. Han satiriserede over de kjøbenhavnske Jean de
Francer; men han var fortrolig med Frankriges klassiske
Literatur og fandt i denne sine nærmeste Forbilleder. Hans hele
Udvikling var fransk og engelsk, maaske det sidste i endnu høiere
Grad end det første, eftersom han i sin Ungdom havde opholdt
sig lang Tid i England, og eftersom han ifølge sin skeptiske
Aandsretning og sin noget sære Karakter synes at have maattet
sympathisere endnu bedre med den engelske Aand end med den
franske. Han har i sin Autobiografi fortalt, at Engelskmændene
pleiede at give denne Censur over hans Ansigt: He looks as an
English Man, o: han har ret et engelsk Ansigt. «Men,» tilføier
han, «min Humeur og Smag er endnu mere engelsk.»1 Heri ser
vi Holbergs norske Nationalitet komme tilsyne. Men i det hele
var denne vistnok ingenlunde saa lidet fremtrædende, som man
ofte har været tilbøielig til at antage; det er bleven erkjendt, at
der i Eiendommeligheden af hans Lune er Træk, som tilhører
den norske Folkekarakter, og at hans Stil saavel i Brugen af
enkelte Ord og Ordformer som i sin hele Bygning har Egenheder,
der kan henføres til Norge; han nævner sig ofte selv som
Nordmand og omtaler paa enkelte Steder sit Fædreland med en
umis-kjendelig og hos ham usedvanlig Varme; han lader endelig
stundom sit satiriske Lune gaa ud over det danske Folk paa en
Maade, der viser, at han ingenlunde var fremmed for det Forhold,
hvori Nordmændene og navnlig de norske Studenter dengang uden
Tvivl saavelsom senere stod til de danske, — et Forhold, som
vistnok aldrig antog en fiendtlig Karakter, men hvori dog
Følelsen af den nationale Forskjellighed umiskjendeligt gjorde sig
gjældende.2 Saameget synes ialfald klart, at, naar Holberg «var
kaldet til med skarpe Limer at feie alt det bort, der som et
kvælende Lag havde udbredt sig over og hemmede Folkets
Udvikling», naar han var kaldet til at føre Krig mod dets herskende
Fordomme og Daarligheder, har det ikke kunnet være uden Be-
1 Holbergs Tre Breve (udg. ved Levin) pag. 220.
2 C. W. Smith, Om Holbergs Levnet og populaire Skrifter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
